Logo

Fotoperiodicitet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Fotoperiodicitet er planternes afhæn­gighed af lysperiodens længde. Varig­heden af lys og mørke døgnet igennem har en afgørende indflydelse på plan­ternes længdevækst og på dannelsen af blomsteranlæg. Det har vist sig, at nattens længde spiller en større rolle end daglængden, da dannelsen af blomsteranlæg eller hindring heraf fo­regår i mørkeperioderne. Derimod spiller lysstyrken en mindre rolle. En så svag belysning som 8 watt/m² er nok til, at en begonie reagerer, som var det fuldt dagslys. Med hensyn til den virk­somme belysningstid inddeler man groft planterne i tre grupper: langdags­planter, kortdagsplanter og dagneutra­le planter.

 

Fotoperiodicitet

Ært er en langdagsplante, hvis blomster først udvikles, når dagen er over 12 timer lang.

Krysantemum er en typisk kortdagsplante, der kun danner blomster, når dagen er kort og natten lang.

 

Langdagsplanter

omfatter en lang ræk­ke af vore vilde planter, som spirer om foråret og blomstrer, når dagen er lang (eller mere korrekt: når natten er kort). Den slags planter kan ikke dri­ves i blomst i et drivhus om vinteren, fordi den lange nat på over 12 timer hindrer blomsterdannelsen. Skal man have dem til at blomstre på »unaturli­ge« tidspunkter, må man ty til kunstig belysning i drivhusene, så nattens længde afkortes. I mørkeperioden dan­nes et blomsterhæmmende stof; men den effektive mørkeperiode er forskel­lig for de forskellige plantearter inden for gruppen langdagsplanter. Man har tre metoder til at fremme langdags­planternes blomstring i vinterhalvåret. Natten kan afkortes ved kunstig belys­ning, f.eks. fra kl. 16 til 22, eller mørket kan afbrydes ved en times belysning midt om natten. Herved ødelægges det allerede dannede blom­sterhindrende stof. Natafbrydelsen er mest effektiv midt i mørkeperioden mellem kl. 23 og 2. Endelig kan blom­stringen fremmes ved glimtbelysning, dvs. korte lysglimt med jævne mellem­rum, så man »bilder planten ind«, at det er dag.

 

Kortdagsplanter

stammer ofte fra de tropiske egne; men også mange af vo­re forårsblomstrende vilde planter og dyrkede planter er kortdagsplanter, hvis blomsteranlæg udvikles ved den korte dag om efteråret før blomstrin­gen. I modsætning til langdagsplanter­ne danner kortdagsplanter blomster­dannelseshormoner i mørkeperioden; dette gælder julebegonie, julestjerne og krysantemum m.fl. Disse planter kan man dog også få til at blomstre i den lyse tid ved mørklægning og der­med afkortning af daglængden. Derfor kan man nu købe potte-krysantemum i blomst hele året, selvom det er en naturstridig foreteelse.

 

Tomat er en dagneutral plante, der blom­strer uafhængigt af dagens længde.

 

Dagneutrale planter

blomstrer uaf­hængigt af daglængde og natlængde. Det gælder bl.a. agurk, tomat og sød peber og af vore blomsterplanter løve­mund, frøkenhat og kalla.

Daglængden (fotoperioden) er dog ik­ke enerådende med hensyn til blom­sterdannelsen. Denne afhænger ofte af et samspil mellem flere faktorer som daglængde, temperatur og øvrige kul­turforanstaltninger som vanding og gødskning (se tillige artiklerne Kort­dagsplanter og Langdagsplanter).

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.232 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os