Logo

Gødningsstoffer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gødningsstoffer

Ordet gødske betyder egentlig at gøre jorden god, og fra tidlig tid har man vidst, at dyregødning gjorde jorden god og at et skrantende frugttræ kunne komme sig, hvis man hældte store mængder blod ud omkring det eller begravede et dødt dyr ved siden af det: man gødede jorden.

 

Kemisk analyse: Inden den kemiske analyseteknik blev udviklet, regnede man med, at planterne genbrugte det organiske materiale fra døde plante- ­og dyre rester til at danne nyt plante­væv af og til åndingsprocesserne. Men det viste sig så, at planterne kun kunne optage næringsstofferne, når det orga­niske materiale var totalt nedbrudt eller mineraliseret af mikro-organis­mer. Det er derfor muligt at dyrke planter i vand, der indeholder de nød­vendige salte. Dette udnyttes i dag i gartnerier, planteskoler og i stuekul­tur, og land- og havebrugere anvender efter nøje udførte forsøg mineralske eller organiske gødninger, alt efter planternes krav, økonomi og hvad det er muligt og praktisk at skaffe.

Den moderne gødskningslære bygger på den kemiske analyse: hvilke stoffer kræver planterne og i hvilke mængder?

 

Tabellen viser resulta­tet af en kemisk analyse af en majs­plante, hvor mængden af grundstoffer er anført i %. Undersøger man en række andre planter, vil man finde en del variationer i analysetallene. Planterne dækker deres behov for kul­stof fra luftens indhold af kuldioxid. I intensivt drevne drivhuse kan man få forøget udbytte ved at tilføre kuldio­xid. Hænger en plante, vander vi den, fordi planterne til en vis grad holder sig oprejst ved hjælp af saftspændingen: men vand indgår også som gødnings­stof. De grundstoffer, der forbruges i stor mængde, kaldes makronærings­stoffer: det er de ni førstnævnte i tabellen. De øvrige stoffer kaldes mi­kronæringsstoffer, fordi de kun er nød­vendige i ganske små mængder. Silici­um hører egentlig til mikronæringsstof­ferne, selvom planterne tit optager store mængder af det. Selvom visse grundstoffer kun er nødvendige i me­get små mængder, er de lige så vigtige for planten som makronæringsstofferne, idet høstudbyttet falder til nul, hvis blot et af grundstofferne mangler. Med en afhøstet afgrøde fjernes eksempel­vis pr. år og ha 200 kg kvælstof, 100 kg kalium og 20 kg fosfor, men kun 10 g bor.

 

Gødskning: Overtager man et stykke jord, er det vigtigt at undersøge jor­dens indhold af næringsstoffer; det gøres let og billigt af haveselskaberne. På basis af analyserne gødes så i sam­råd med konsulenten. Det første år grundgødes, dvs. at jordens lager af gødningsstoffer bringes op på et pas­sende højt niveau; derefter gødes jor­den efter den mængde grundstoffer, der bindes i træer eller fjernes med afgrøder fra arealet. Kvælstofmæng­den måles normalt ikke, da den er ustabil; den udvaskes let. Fosfor og kalium angives i henholdsvis F1 = fosforsyretal og Tk = kaliumtal. Jorden bør grundgødes til et F1 på 10-15 og et Tk på 10-12.

 

Organiske gødninger

Kompost: Skal der gødes, er det nær­liggende først at anvende havens egen kompostdynge, hvis der ikke er alt for mange ukrudtsfrø i den. I almindelig, godt formuldet kompost findes på tør­stofbasis ca. 0,3% kvælstof, 0,2% kali­um og 0,1 % fosfor, og på basis af disse tal bør der tilføres 200-800 kg kompost pr. 100 m².

 

Staldgødning indeholder mere næring end kompost, hvis den er opbevaret på en måde, så at næringssaltene ikke er blevet vasket ud af regn m.m. Kvæl­stof-, kalium- og fosforprocenterne kan ligge på 0,5, 0,4 og 0,3, og disse stoffer bør tilføres i en staldgødnings­mængde på 100-500 kg pr. 100 m². Fjerkrægødning indeholder i gennem­snit ca. 1,4% kvælstof, 0,8% kalium og 0,9% fosfor. Den indeholder altså ca. tre gange så meget kvælstof som staldgødning og må derfor kun tilføres i mindre mængder, f.eks. 100-20U kg pr. 100 m².

 

Latrin indeholder 1% kvælstof og 0,6% fosfor, men kun 0,2% kalium. På grund af smittefaren fra bakterierne i latrinen bør latrin kun anvendes som gødning til træer og buske eller pryd­planter; ved køkkenurter, bl.a. rabar­ber, er risikoen for stor.

 

Danomuld er en slamgødning der fremstilles af dagrenova­tion og kloakslam. Efter en form uldningsproces er det et brunt, muldag­tigt, humusagtigt produkt. P.gr. af gif­tige tungmetaller i slammet bør det dog kun anvendes til prydplanter. Det doseres som staldgødning og har sam­me virkning og næringsindhold.

 

Fælles for disse gødningstyper er, at de indeholder alle næringsstofferne i en passende blanding, inklusive mikronæ­ringsstofferne. Ved brug af rene mine­raler kan der lettere fejldoseres, Det kan give mangelsymptomer. hvis for­holdene mellem de forskellige grund­stoffer forskubbes; ved for stor dose­ring af kvælstof dannes der således sundhedsfarligt nitrit i bladene.

 

Mineralske gødninger

I dag er der en række mineralske fuldgødninger på markedet. I disse findes alle de nødvendige salte, ofte i opløst form; på pakningen angives pro­centindholdet. De anvendes til sten­ulds- eller tørvekulturer og tit i forbin­delse med drypvandingsanlæg. De gra­nulerede (pulverformede) blandings­gødninger er lette at strø ud. De inde­holder gerne kvælstof, fosfor og kali­um i forskellige kombinationer, til ti­der tilsat magnesium og mikronærings­stoffer. Indholdet og kombinationen angives som NPK 4-1-3 eller lignende. hvor N står for kvælstof, P for fosfor og K for kalium, og det indbyrdes forhold mellem grundstofferne er 4 : l : 3, dvs. 50% kvælstof, 12',5% fosfor og 37,5% kalium. Blandingsgødningerne udstrøs i februar-marts i mængder på 1-3 kg pr. 100 m², så at de kan nå at blive opløst og nå ned til rodzonen, inden vækstsæsonen begynder. I løbet af vækstsæsonen suppleres der 2-3 gange med 1 kg ren kvælstofgødning pr. 100 m², bedst når væksten begynder at gå i stå eller lige før. Kvælstofgødninger til sommersupplement fås med forskellige egenskaber. Svovlsur ammoniak er en sur gødning med ca. 20% kvælstof; kalksalpeter er en basisk gødning med ca. 16% kvælstof. Kvælstofgødninger svider imidlertid let de grønne plante­dele og skal derfor kun udstrøs, når planterne er helt tørre eller umiddel­bart før vanding. Urinstof (46% kvæl­stof) kan udstrøs, men kan også opta­ges gennem bladene ved påsprøjtning, når det skal gå hurtigt. Flydende am­moniak anvendes til nedfældning i landbruget. Som kaliumgødning an­vendes almindeligvis svovlsur kali, der indeholder ca. 45% kalium. Det ud­bringes om vinteren, alt efter resultatet af en jordbundsanalyse, eller i en mængde på 1 kg pr. 100 m² til erstat­ning for de afgrøder, der er fjernet fra jorden. Superfosfat udbringes ligele­des om vinteren. Det indeholder 7,8% vandopløseligt fosfor.

 

Jordsubstrater: Tørvestrøelse eller spagnum er et surt virkende jordfor­bedringsmiddel; men det indeholder ingen næringsstoffer. Der findes til gengæld i dag en lang række standard­jorder, bl.a. enhedsjord, der er frem­stillet på basis af tørvestrøelse, hvor humussyren er neutraliseret, så at ma­terialet har en surhedsgrad eller pH på 7 (neutral). Derefter er samtlige plan­te næringsstoffer tilsat. Efter udplant­ning i en sådan standardjord skal der suppleres med flydende gødning efter en måneds tid. Ved køb af standard­jord er det vigtigt at sikre sig, at der også er tilsat ler, da jorden ellers tørrer for hurtigt ud og er svær at gennemvæ­de på ny. Se også artiklerne Jordanaly­se, Jordarter, Jordtræthed og Kunst­jord.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (21 stemmer)
Siden er blevet set 5.262 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
161204-03-2010 08:14:18 Vibeke Olsen
Tak for svar :-)
Det vil jeg gøre, jeg har altid haft lyst til at få lavet en jordanalyse, men er det ikke frygteligt dyrt?

Der skal vel gå nogen dage fra jeg arbejder hestemøget ned i jorden og til jeg tager jordprøven el. hvordan?
Mvh Vibeke.
161303-03-2010 08:27:19 haveABC
Først skal den organiske gødning arbejdes/graves ned i jorden. Tag en jordprøve med til en plantehandler eller planteskole for at få lavet en jordbundsanalyse. Så du kan få råd om vil hvordan næringsstofbalancen er i jorden, og hvad der evt. skal gødes med.
161403-03-2010 06:20:50 Vibeke Olsen
Hej Haveabc!
Først tak for et rigtig godt site, her er alt hvad man kan ønske sig af oplysninger om snart sagt alt :-)
I det sene efterår spredte jeg et godt lag hestemøg i min have. Det ligger der stadigvæk og nu hvor tiden hastigt nærmer sig for at gøde med kunstgødning (hos mig, særlig roser og clematis) er jeg blevet lidt nervøs, da jeg engang har læst (kan ikke huske hvor) at kunstgødning og dyregødning kan danne uheldige kemiske forbindelser som ikke er gode for planterne.
Er der noget om dette og hvad skal jeg i så fald gøre?

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os