Logo

Lyngbed

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Lyngbed

Kun hvis man har en havejord, der af naturen er nogenlunde veldrænet, kan det anbefales at gå i lag med at anlægge et lyngbed; det kræver en stor arbejds­indsats, og billigt er det heller ikke. Plantematerialet anskaffes fra en plan­teskole; det betaler sig ikke at hente lyngplanter i naturen. Lyngrødderne tåler ikke sollys og skal i jorden igen så hurtigt som muligt; det er bedst at slå dem ned på et skyggefuldt sted, mens plantejorden bliver gjort klar. I reglen vil det være nødvendigt at fjerne en del af jorden på det sted, hvor man vil anlægge et lyngbed. De øverste 30 cm skal bestå af ca. 3/4 tørvemel og 1/4 havejord; der helst skal være kalkfat­tig, så at reaktionstallet på blandingen ligger omkring 4. Tørvemel har ikke altid samme surhedsgrad - undertiden er det næsten basisk; læg mærke til, hvad der står på emballagen, og sørg for, at det er helt gennemvædet, inden der plantes; mange surbundsplanter er gået ud, fordi de blev plantet i tørt tørvemel, som sugede alt vand ud af rodklumpen (se artiklen Tørvemel).

 

I den engelske park Wisley Gardens kan man se en ualmindelig smuk lynghave, der blomstrer allerede i februar.

 

Når man udvælger plantemateriale til lyngbedet, er det naturligt at tage hen­syn til blomsterfarve og blomstrings­tidspunkt, men lige så vigtigt at se på bladfarven, hvormed man kan »male« de skønneste billeder i gult og brunt, grønt og gråt. Man bør altid anvende flere planter sammen, så at de danner ensartede flader, der ikke afgrænses efter rette linjer; lyngbedet tager sig bedst ud, når fladerne vokser ind i hinanden. I reglen vil det være en gevinst, om man hist og her anbringer andre planter end lyng; foruden fyr og gran kan man anvende enebær, cypres, rododendron, vinterbær, kalmia, ræv­ling, myrtekrukke, tyttebær, Gaulthe­ria, blåbær og Pieris. Derimod skal man aldrig blande stærktfarvede blom­sterplanter som f.eks. petunia, pelar­gonie eller gladiolus ind i lyngbedet. Når planterne vokser til, er det nødvendigt af og til at forynge dem ved tilbageskæring. Man kan studse dem med en almindelig hækkesaks i begyndelsen af april, for de forårsblomstren­de sorters vedkommende dog først efter afblomstringen. Man må aldrig skære dem hårdt tilbage, for lyngplan­terne skyder kun nødig fra det nøgne træ.

 

Omkring sommerhuset kan en lynghave være særlig velegnet, fordi den stort set passer sig selv. Lyng danner tætte bevoks­ninger på en terveblandet havejord med et reaktionstal på 4 og helst i fuld sol.

 

Hedelyng behøver praktisk talt aldrig at vandes eller gødes, når planterne først er kommet i vækst, men mange af de andre lyngplanter og deres selskabs­planter vil have nytte af en vanding i tørre somre. Hvis man synes, at væk­sten er ved at gå i stå, kan man give et beskedent tilskud af en blandingsgød­ning eller måske endnu bedre en jord­dækning (topdressing) med grannåle­jord eller »beriget tørvemel«, dvs. tør­vemel, der er tilsat gødningsstoffer.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.014 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os