Logo

Vand i haven

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Vand i haven

Et bassin kan fungere som et rent spejlbassin uden beplantning, eller det kan som bassinet på billedet tilplantes delvis, så at en del af spejlfladen bevares.

 

Vand er en forudsætning for al plante­dyrkning, og allerede langt tilbage i kulturhistorien har mennesket anvendt vand som haveelement som tegn på velfærd, magt og frodighed; de overdå­dige vandanlæg i de mauriske haver, i renæssancehaverne og barokhaverne eksisterer stadig som eksempler herpå. I de engelske landskabshaver indgik vand som et naturelement, og i de japanske haver havde vandet en religi­øs betydning.

I moderne haver kan man uden større udgifter, men nok med en del besvær, indpasse et vandanlæg, enten som et stille vand, der spejler himlen og træer­nes silhouetter, som et soppebassin for børnene eller en swimmingpool for de voksne, eller som et plantebassin, hvor vækster fra søer, bække, sumpe og moser kan trives. Vandet har også sit eget dyreliv, som kan være et plus for enhver have.

 

Et skålformet bassin med jævnt tiltagende dybde mod midten. Bunden består af granitchausse og er sat i beton. Vedligeholdelsen er nem, men bassinet kan være vanskeligt at dyrke planter i.

 

Placering

Det er naturligt at anbringe havebassi­net på det lavestliggende terræn i haven, da vand jo altid søger ned mod de laveste punkter. Er der mulighed for at vælge mellem en plads i sol og skygge, bør man foretrække den solrige plads, især hvis bassinet helt eller delvis skal tilplantes med vand- og sumpplanter, som næsten alle foretrækker lys og sol. I dette tilfælde kan det dog være et minus, at alger, andemad og andre uønskede vandplanter også foretræk­ker sol.

 

En havedam, anbragt direkte i græs­plænen, har stor dekorativ virkning, især hvis græsflade og vandflade ligger i samme niveau. Men man skal være opmærksom på den store ulempe, at græsstråene ved plæneklipningen spre­des ud over vandfladen, hvorfra de er vanskelige at fjerne igen. Vandbassi­net bør aldrig lægges umiddelbart un­der større træer, hvis blade, knopskæl og frugter kan forurene vandet. Ende­lig bør vandbassinet lægges således, at det er let at tømme for vand ved rengøring af bund og sider, ved ud­skiftning og nyplantning af vandplan­ter samt ved reparation af bassinet.

 

Bassinstørrelser

Det mindste havebassin kan bestå af en betonring eller en oversavet vintøn­de med nogle få hundrede liter vand, beregnet til dyrkning af nogle få, særlig smukke vandplanter. Et egentligt ha­vebassin bør ikke være for lille, da vandplanter oftest har så stor vækst­kraft, at vandspejlet bliver tilgroet og dækket i løbet af en sommer. Skal der være fisk i havedammen, bør vandfla­den ikke være mindre end 2-3 m².

Den fremtidige vanddybde må ikke være for lille. Vandplanter er nemlig meget følsomme over for bratte tem­peratursvingninger, hvorfor lavvande­de bassiner, hvor vandet hurtigt opvar­mes og afkøles, bør undgås. Et almin­deligt bassin bør have en mindstedyb­de på 40-50 cm. Der er så plads til et bundlag på 10 cm og en vanddybde på 30-40 cm. Enkelte typer af åkander og nøkkeroser kræver en betydelig større vanddybde; men disse arter må man undlade at dyrke i et lille bassin. Man­ge vandplanter kræver forskellig vand­dybde, og det kan man tage højde for ved at opbygge »hylder« af jord forskellig dybde under vandfladen. Udgravning

Uanset valg af bassinmateriale må ud­gravningen foretages efter en forud lagt plan, som afsættes i terrænet som ved enhver anden grundudgravning. Husk at medregne plads til bassinets bund og vægge. Bassinets sider bør have et stejlt fald indefter, mens lodrette vægge er uheldige af konstruk­tionsmæssige grunde. Samtidig med udgravningen placeres eventuelle vandrør og afløbsrør samt kasser og »lommer« til plantning af vandplanter­ne.

 

Materialer

Havebassinet kan opbygges af beton, asfalt, glasfiber eller plastic. Det kan opbygges direkte på stedet, eller man kan anskaffe et færdigt bassin af plastic til nedgravning på det ønskede sted i haven.

 

Et firkantet bassin med et lille springvand er nemmere at udføre og vedligeholde end et uregelmæssigt. Afdækningen består af frilagt granit.

 

Betonbassin

Beton er det mest anvendte materiale til bassinbygning, men er langtfra ide­elt. En betonkonstruktion er meget arbejdskrævende og kan senere give mange skuffelser ved revnedannelser på grund af istryk eller bevægelse i jordlagene. Beton kan købes færdig­blandet hos cementfirmaerne og kan passende bestå af 3 dele nøddesten, 2 dele skarpt grus og 1 del cement. Til mindre bassiner anvendes et betonlag på bund og sider i ca. 10 crn's tykkelse, holdt på plads af støbebrædder. Når betonen er afhærdet, påføres et 2 cm tykt pudslag af 2 dele skarpt grus og 1 del cement. Der skal altid bruges vand­tæt cement. Hverken fisk eller planter tåler den kalk, som findes i cementen; men kalken kan fjernes ved, at man fylder bassinet med vand, som får lov at blive stående en uges tid. Så tømmes vandet bort, og man gentager denne proces. Ved tredje påfyldning vil van­det være praktisk talt kalkfrit og ufar­ligt for fisk og planter. Desuden kan betonfladen dækkes med koldtflyden­de asfalt, som gør bassinet fuldstændig vandtæt. Denne asfalt må være helt afhærdet før bassinets tilplantning, og man anvender samme tredobbelte rensning som nævnt ovenfor. Til meget store betonbassiner må der anvendes armeringsjern i sider og bund, og ar­bejdet bør udføres af fagfolk.

 

Glasfiberbassin

Glasfiber er et stærkt og stift materia­le, som dog er så elastisk, at det uden at revne kan optage tryk fra isen, når denne udvider sig. Før nedgravning af et sådant præfabrikeret bassin må man kontrollere, at hullet er noget større end bassinets ydersider, og mellem­rummet mellem jord og bassin fyldes med sand, så at bassinet kommer til at ligge fast.

 

Plasticbassin

Af kraftig plasticfolie (PVC = polyvi­nylklorid) kan man let fremstille et solidt havebassin for en billig pris. Ud­gravningen til et sådant bassin skal skråne ca. 20° indefter. Sider og bund dækkes med et 10 cm tykt lag fint sand. Plasticmåtten bredes ud over hullet, og kanterne holdes midlertidigt fast med mursten. Man fylder forsigtigt vand i bassinet, og vandets vægt vil trække plasticmåtten ned i udgravningen og forme måtten efter hullets omrids. Bassinet fyldes med vand indtil 2-3 cm fra kanten. Så fjernes murstenene og plasticfolien kan klippes af 20-25 cm fra kanten. Til sidst dækkes denne plastickant med græstørv, fliser eller trykimprægnerede brædder.

 

Tilløb og afløb

I småhaver er kostbar installation af tilløb og afløb helt unødvendig. Bassinet kan let fyldes med vand fra have­slangen og igen tømmes ved, at man benytter haveslangen som hævert.

 

Børnesikrede bassiner

Havebassinet kan sikres mod drukne­ulykker, hvis man 5 cm under vandfla­den udspænder et vandret net af galva­niseret, plasticbetrukket trådvæv. Net­tet fastgøres på kroge, indstøbt i bassi­nets sider. Når nettet ligger under vandoverfladen, skæmmer det ikke bassinets udseende og hindrer ikke vandplanternes vækst, som kan foregå uforstyrret op gennem nettet. Denne løsning er dog ikke helt betryggende, især ikke, hvis vandstanden ændres.

 

Et plantebassin giver mulighed for yppig vegetation hele sommeren - men gerne med et åbent stykke vandflade, som kan spejle himlen og blomsterne.

 

Vandkvalitet

Har man mulighed for at benytte regn­vand eller kalkfrit sø vand til havebassi­net, vil det være en stor fordel fremfor det i reglen meget kalkholdige vand­værksvand.

 

Renholdelse

I stillestående vand vil der ved en passende høj temperatur hurtigt udvik­les en frodig bevoksning af grønalger. Drejer det sig om et soppebassin eller en swimmingpool, kan man ved tilsæt­ning af klor nemt dræbe både alger og bakterier; men vegetationen i plante­bassiner tager skade af klor, og her må man i stedet anvende blåsten til rens­ning af vandet. Der benyttes en dosis på 2 g blåsten pr. kubikmeter vand. Findes der fisk i bassinet, bør man undgå blåstensbehandlingen. Anven­delse af andre kemiske stoffer må absolut frarådes. I tilplantede bassiner bør visne og rådnende plantedele have lov at falde til bunds, for at nærings­stofferne i dyndet kan komme vand­planterne til gode; spejlbassiner bør derimod renses en eller flere gange om året for rådnende plantedele.

 

Mosgroet murstenskant omkring et ældre bassin med siv, åkander og guldfisk.

 

Ukrudtsplanter

Foruden grønalger findes ofte ande­mad i stillestående ferskvand. Ande­mad breder sig hurtigt til et grønt tæppe til skade for både vandplanter og fisk. I mindre bassiner kan ande­mad holdes i ave ved, at man fisker det op med en ketsjer, ligesom planten kan dræbes af blåsten. Vandpest kan i lidt større vandpartier blive et besvær­ligt ukrudt; men også nøkkerose, åkander, tagrør, dunhammer og siv kan tage overhånd, så de med hård hånd må luges bort.

 

 

Et moderne havebassin med siv, kogleaks, dunhammer og nøkkeroser.

 

Myggelarver

I have bassiner uden fisk vil der med sikkerhed udklækkes store mængder myggelarver, mens en fiskebestand hurtigt vil gøre det af med både mygge­æg og myggelarver. I sydlige lande har man bekæmpet malariamyg med DDT, og herhjemme er man kommet myggeplagen til livs ved at kvæle lar­verne ved udsprøjtning af petroleum eller dieselolie på ynglestederne i stil­lestående ferskvand; men disse miljø­fjendtlige metoder må frarådes stærkt i privathaver og på offentlige arealer.

 

Vandfladen i et spejlbassin gengiver havens og himlens vekslende farver, lys og skygge. Spejlbassinet kræver ikke megen vedligeholdelse.

Vinterforanstaltninger

I en hård vinter kan man risikere, at betonbassiner revner, når isen udvider sig. Man kan modvirke det ved om efteråret at udlægge gummibolde eller krugerkugler i vandet, så at disse kan optage trykket. Man kan også sænke et tæt knippe af tagrør eller rughalm lodret ned i vandet. Det luftfyldte materiale forsinker isdannelsen, for­mindsker istrykket mod bredderne og giver luft til fiskene. Skrå bassinsider er ikke så udsat for at blive ødelagt af istrykket som lodrette sider, idet is­dækket simpelt hen vil glide op langs de skrå kanter uden at trykke disse i stykker. Man kan sikre fisk og andre vanddyr den fornødne ilt i vintertiden ved efter den første isdannelse at slå hul på isen og med en hævertslange suge så meget vand bort, at der dannes et luftlag mellem isen og den sænkede vandoverflade.

 

Bassintyper

I en mindre have kan der blive tale om et spejlbassin, et plantebassin, et fiske­bassin, et soppebassin og et svømme­bassin.

 

Spejlbassin

Et spejlbassin anlægges, så at der er mulighed for spejling i vandoverfladen af høje genstande som husmure og træer. Bassinets sider og bund bør males sorte for at opnå den ønskede spejlvirkning. Man kan i dette tilfælde klare sig med en vanddybde på kun 5-20 cm.

 

Plantebassin

Et tilplantet bassin kan være en gen­digtning af en søbred, en åbred eller et moseareal i det danske landskab. De egentlige vandplanter gror i et humus­rigt muldlag, altid dækket af vand. Da det ofte er uhensigtsmæssigt at dække hele bassinbunden med jord, går man tit over til at dyrke vandplanterne i jordfyldte kasser eller kurve, som sæn­kes ned på bassinbunden. Her kan de holdes på plads med en tyngde af sten eller flisestumper. Af hensyn til de forskellige typer vandplanter må man have mulighed for forskellige vanddyb­der ved f.eks. at opbygge terrasser og hylder i forskellig dybde. Af Planteskemaet over vandplanter fremgår det, hvilke vanddybder der er de ideelle for de forskellige arter. Den bedste plantetid for vandplanter er fra sidst i maj til begyndelsen af juni, hvor vandet har fået en passende varmegrad. De fleste vandplanter er hårdføre og tåler over­vintring i det isdækkede, vandfyldte bassin. Hvo! man af forskellige grunde ønsker at tømme bassinet for vand i vintertiden, bør vandplanternes rødder dækkes med et tykt lag visne, tørre blade, granris eller lignende.

 

Fiskebassin

Fisk kræver ensartede temperaturforhold, hvorfor en vanddybde på mindst 60 cm er nødvendig. Der bør regnes med, at 5-6 fisk af mellemstørrelse kan trives pr. m² vand. Fiskene kan fodres med dafnier, mens man bør undgå fodring med brød og lignende, som vil fremme forrådnelse og gæring, især i stillestående vand. Om sikring af ilt til fiskene i vintertiden, se afsnittet Vin­terforanstaltninger foroven. Af egnede fisk til smådamme kan anbefales ka­russe, guldfisk, guldrimte og guldsnude.

Se desuden artiklerne Andemad, Sop­pebassin, Springvand, Sumpplanter og Vandplanter.

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (71 stemmer)
Siden er blevet set 31.933 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
530507-06-2016 09:39:40 hanne nimb
jeg kan ikke finde noget om bekæmpelse af alger i vandet, gerne med pris. venligst hanne
511512-04-2016 16:35:13 Linda Købsted
Je bruger havepumpe vand i min havedam med fisk, der har altid været humus i vandet men i år er det mørkebrunt. er der ikke et pulver der kan klare det lidt.
142729-05-2011 08:36:24 Dorte Lorenzen
jeg syntes det er nogle gode ider og tips som jeg kan bruge til når jeg skal have lavet et nyt bassing til mine fisk især mine koi da de kræver meget plads,
Venlig Hilsen
Dorte Lorenzen.
142824-07-2010 20:33:01 Charlot Sommer
Perfekt side. Fik alle de råd jeg søgte og skræmmende nok også en hel masse jeg ikke lige selv havde tænkt på. Helt perfekt og let læslig/forstålig. Charlot
142923-05-2010 01:48:59 Jens Aaberg
Hvor køber man mon galva­niseret, plasticbetrukket trådvæv?

Fortæl dine venner om os