Logo

Auktion

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Auktion

Blomsterauktionen i gartnernes salgsforening i Odense foregår foran et ur, hvor køberne automatisk kan afgive deres »bud«. Varerne passerer samtidig forbi og mærkes med købernes nummer og den opnåede pris.

 

Ved en auktion sælges varerne til den højestbydende. På gartnernes auktio­ner kan gartnerne sælge næsten alle deres produkter, men det er især blom­ster, grønsager og frugt, som afsættes på denne måde.

Når en vare er salgsfærdig i gartneriet, sendes den til Gartnernes Salgsfore­ning, hvor mængde og kvalitet bliver kontrolleret. Inden auktionen begyn­der, går køberne rundt og ser på varer­ne. Inde i auktionshallen sidder køber­ne på bestemte nummererede pladser, som hver er forsynet med en trykknap, og hvorfra varerne kan ses. På væggen over for køberne er der et stort ur med tallene fra 1 til 100. Når auktionarius råber en vare op, starter han samtidig uret, hvis viser bevæger sig fra 100 og nedefter, f.eks. 90,89,88-73,72,71. Når en køber finder prisen rimelig, trykker han på knappen. Viseren går i stå og køberens nummer lyser på tav­len. Ønsker køberen ikke hele partiet, siger han, hvor meget han vil købe, og resten udbydes igen. Pris, mængde og købenummer meddeles nu til konto­ret, som gør regningen klar. Imens bliver de solgte varer i udleveringshal­len fordelt til de forskellige køberes pladser. Når køberen har betalt sin regning, kan han få varerne udleveret. Auktionen sørger så for, at producenten får sin betaling. Så godt som alle gartner-auktioner er andelsforetagen­der.

 

Foruden salg »under uret« sælger salgsforeningerne også store partier di­rekte, f.eks. til kunder i udlandet. Den første af denne slags auktioner blev startet i Broek i Holland i 1887. Her i landet blev den første salgsforening startet i Odense i 1929. Denne salgs­metode betyder, at producenten ikke skal bruge tid på at sælge, men kan hellige sig produktionen. De mange købere giver også sælgeren den bedst mulige pris. For køberen betyder auktionen, at han på kort tid kan købe mange forskellige slags varer og ved, at sorteringen er i orden. Det er på denne måde meget store varemængder, der kan sælges på en dag, og der kan være op mod et tusind »tryk på knappen« på en time.

Se desuden Grønttorv.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.592 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os