Logo

Bladjord

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bladjord

I skovbunden omdannes de visne bøgeblade i løbet af et par år til bladjord.

Bladjord består af formuldede blade. Den er meget muldrig, men dens fysi­ske og kemiske egenskaber afhænger af, hvilke træarter bladene kommer fra.

Om efteråret, når løvfaldet nærmer sig, flytter træerne de vigtigste næringsstoffer fra bladene over i grene og knopper. Her vil disse stoffer, stivelse og æggehvidestoffer, være klar til brug om foråret, indtil træernes nye løv selv kan producere nok. Da bladene allige­vel kasseres og skiftes ud, er der ingen grund til at efterlade noget værdifuldt i dem. Tilbage bliver bladenes skelet af cellulose, lignin m.m. og nogle få salte. De nedfaldne blade består altså næsten udelukkende af organisk materiale, og de er derfor gode til at forøge jordens humusindhold med.

Når bladene om efteråret falder af træerne og buskene i haver og parker, pynter de ikke altid der, hvor de føres hen af vinden. Falder de i busketter og andre steder, hvor de ville være til gavn som vinterdækning, bliver de se­nere af vinden ført til steder, hvor de ikke ønskes. Der er ikke andet at gøre end at samle dem sammen på et sted, hvor vinden ikke spreder dem igen.

I skove lader man bladene ligge. Dels vil vinden kun flytte dem fra et sted i skoven til et andet, dels skal jorden i skovene også have tilført muld.

Er bladene tørre, når de er samlet sammen, bør man vande grundigt. Det er bedst at vande, efterhånden som bunken samles, så den bliver gen­nemvåd. Samtidig bør man give lidt kunstgødning og lidt kalk. Kunstgød­ningen bør være en blandingsgødning, for bladene selv mangler mange mineraler, som er nødvendige for formuld­ningen. Det er især kvælstof og fosfor, som er mangelvarer i den nedbryd­ningsproces, som omdanner bladene til bladjord.

Nedbrydningen foretages især af bak­terier og i mindre grad af svampe. Un­der nedbrydningen udvikles der var­me, hvilket får en del af vandet til at fordampe. Samtidig falder bunken sammen og bliver tættere. Dette for­hindrer luft i at trænge ind i den indre del af bunken. Resultatet bliver, at nedbrydningen går i stå inde i stakken, mens de yderste lag stadig ser ud, som da bunken blev lavet.

Man bør derfor stikke bunken om ca. en gang om måneden, til den er for­muldet. Giv først yderlaget en god gang vand og flyt så bunken lidt. Under denne omstikning skal yderla­get blandes med bunkens indre. Samti­dig bør man jævnlig give noget vand, især hvis der er tørre, måske endog hvide partier i bunken.

Giver man ikke vand og stikker man ikke om, kan det tage flere år, inden bladene formulder.

Nedbrydningen er også afhængig af, hvilke træer og buske bladene kommer fra. Bladene fra birk og el m.fl. er »bløde« og formulder hurtigt. Bøg og eg har »hårde« blade, som omsættes langsomt. Især egeblade kan være sene til at formulde. De indeholder nemlig en del garvesyre, men noget kalk blan­det i bunken hjælper godt.

Er man omhyggelig med at passe sin bladbunke, kan man få en god blad­jord på et års tid.

Bladjord fra nåletræer fås fra gran- og fyrreplantninger og er oftest blandet med noget mos. Det er en luftig, vandholdende og humusrig jord, som er svagt sur. Men den er vanskelig at få fat på, da skovejerne har opdaget, at det ikke er heldigt for træernes tilvækst at fjerne de nedfaldne nåle.

Bladjord er som andre humusrige stof­fer fortrinlig til at grave ned i jorden, hvor den er med til at give en god struktur. Den er også god til at blande i pottejorden.

Tidligere brugtes bladjord ofte til aza­lea og begonia og nåletræsjord til fx Anthurium. Nu er bladjord af­løst af spagnum, som er billigere, ens­artet og steril. En bladjords indhold af næringsstoffer, dens surhedsgrad m.m. kan variere meget og oftest være ukendt. Desuden kan bladjord inde­holde mange sygdomskim. Snegle er heller ikke sjældne i bladjord.

Men bladjord er så værdifuld, at det er synd at brænde bladene om efteråret.

 

Der er ingen grund til at fjerne de visne blade om efteråret. Ved deres forrådnelse danner de næringsrig muldjord.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.092 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her