Logo

Drivhus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Drivhus

Et velproportioneret drivhus er ikke blot til nytte, men direkte pynteligt i haven.

Et drivhus eller væksthus er et glas­dækket rum, hvori man dyrker planter. I moderne drivhuse er der mulighed for at regulere det indendørs klima ved hjælp af opvarmning, lufttilførsel, van­ding, skygning og lystilførsel. Disse hjælpemidler gør det muligt at dyrke planterne i det bedst mulige klima, der ikke påvirkes af klimaet udenfor. Man er således uafhængig af årstiden og kan få planter tidligt j vækst og blomstring. Således dyrker man salat, tomater og agurker i væksthuse om vinteren; man kan drive blomster i blomst på tids­punkter, så de blomstrer netop til højtiderne, og en plante som krysante­mum kan man få i blomst hele året.

 

Historie.

Allerede i begyndelsen af det 17. århundrede fandtes der drivhuse i Rosenborg Slotshave i København. Snart fulgte andre slotte og herregårde efter, og man byggede drivhuse til vin, ananas, jordbær, fersken og blom­sterplanter. Helt op til begyndelsen af det 20. årh. var det fortrinsvis slottene og herregårdene, der opførte drivhuse; men efter dette tidspunkt overtog han­delsgartneriet i højere og højere grad dette byggeri. Siden begyndelsen af det 20. årh. er der sket en kraftig udvidelse af det erhvervsmæssige driv­husareal, mens drivhuse i private haver først fik et virkeligt opsving fra begyn­delsen af 1970erne; i dag findes der flere hundrede tusind små drivhuse i privathaver.

 

Typer. Tidligere blev drivhusenes ske­let altid bygget af træ, men i dag bygges det næsten udelukkende af aluminium. Dog finder man stadig en­kelte typer, der er bygget af træ med plastic eller glas som dækmateriale. Der findes talrige modeller til privat­haver, og de kan ofte leveres enten som færdige huse eller som byggesæt, så at man selv kan sætte husene sam­men. Drivhuse kan efter deres funk­tion inddeles i tre hovedtyper: koldhu­se, tempererede huse og varmhuse.

 

Placering. For at få den bedst mulige udnyttelse af drivhuset skal dets tag­rygning ligge øst-vest. Det er ikke så vigtigt i de små hobbyhuse, hvor læng­den ikke er meget større end bredden, men i erhvervsvæksthuse har det stor betydning, fordi disse huse altid er meget længere end brede.

 

Hobbydrivhuset bør indpasses som en naturlig del af haven.

 

Indretning. Når man har anskaffet sig et hobbydrivhus, har man forskellige muligheder for at indrette det. Man kan opsætte borde til såkasser eller potteplanter. Man kan også op­sætte hylder; men det må betragtes som en nødløsning, man kun griber til, hvis man har for mange planter og for lille et dyrkningsareal; hylder giver dryp efter vanding og konstant skygge og er derfor kun anvendelige, hvis det drejer sig om planter, der tåler både dryp og skygge.

 

I et koldhus (se nedenfor) har man mulighed for at starte plantedyrknin­gen 1-2 uger tidligere end normalt ved hjælp af hævede bede. Når jorden hæ­ves 15-30 cm op over grundfladen ved hjælp af en træramme, bliver jorden i trærammen hurtigere varm end bund­jorden, således at planternes rødder får en bedre temperatur at vokse i. Når rødderne når igennem det hævede jordlag, vil bundjorden være så meget opvarmet, at rødderne uden videre kan fortsætte ned i denne.

Hvis man i stedet for faststående anlæg som borde og bede anvender flytbare beholdere i form af kasser, potter eller spande, giver det bedre mulighed for udnyttelsen af det areal, man har til rådighed. Ligesom de hævede bede giver dyrkningsbeholderne på et tidli­gere tidspunkt en højere jordtempera­tur end den, der hersker i jordbunden. Klimaregulering. Det er vigtigt at kun­ne styre klimaet i drivhuset, for at planterne kan få så gode vækstmulig­heder som muligt. Der er en række faktorer, man kan styre, både manuelt og automatisk. Hvor meget man gør ud af automatiseringen, afhænger af, hvor kostbart udstyret er og hvor stort et behov man har. I erhvervsgartnerier er automatiseringen ofte så langt frem­me, at man kan klare sig med lidt tilsyn i længere perioder.

For at få så effektiv en ventilation som muligt bør arealet af oplukkelige vin­duer svare til 10-15% af drivhusets grundareal. Bedst ventilation opnår man ved hjælp af gennemgående vin­duer ved tagrygningen. Vinduerne skal kunne åbnes 60°C. Eventuelt kan man i hobbydrivhuse bruge en ventilator med en kapacitet på 100-150 m³ luft pr. time pr. m³ grundareal.

 

Uopvarmet hobbydrivhus af træ og glas.

 

Hobbydrivhus med mulighed for opvarmning.

 

I forbindelse med vanding er det bedst at have en vandhane i nærheden af drivhuset; men ellers kan en beholder på et par hundrede liter bruges som vandbeholder. I en sådan vandbehol­ders vand kan man opløse så meget gødning, at man får en næringsopløs­ning på 0,1%, som man så vander med. Det er en god måde for planterne at få tilført nænng på. Man kan også udlægge sive- eller drypslanger i driv­huset, hvis der er indlagt vanq. Skygning er kun nødvendig ganske få timer og på særlig varme dage. Man skygger bedst ved at opsætte reguler­bare gardiner af reflekterende materiale, der kaster lyset tilbage gennem glasset igen, hvorved temperaturen i huset ikke stiger så kraftigt.

 

Drivhus i aluminium og glas; grundflade 9,3 m². Typisk »samle selv«-model.

 

Større drivhus model, 12 m², af aluminium- og glas til »selvsamling«.

Drivhuset skal tilses hver dag - også når ejeren er bortrejst.

 

Opvarmning i hobbydrivhuse sker bedst ved tilslutning til et centralvar­meanlæg; men for kortere perioder kan man anvende gas- eller el-varme. Hvis man bruger gas, skal man holde øje med, at flammen hele tiden er farveløs. Er den ikke det, er installati­onen udført forkert, og der slipper gas ud, som øjeblikkelig skader planterne. Hvis man varmer et 12 m² stort drivhus op med olie og ønsker at opretholde en temperaturforskel på 25°C mellem husets og omgivelsernes temperatur, svarer det til brændværdien af ca. 1 liter fyringsolie pr. time. Temperatu­ren kan reguleres med en almindelig radiatortermostat. Man kan også ind­lægge varmeledninger i form af 15 mm plasticslanger med en indbyrdes afstand på ca. 60 cm. Ved en sådan jordopvarmning må vandet i slangerne ikke være mere end 30-35°C, og det kræver påsætning af en shuntventil og en cirkulationspumpe.

I drivhuset bør man have en stikkon­takt, som de forskellige el-installatio­ner kan tilsluttes. El-installationen kan benyttes til arbejdsbelysning, el-varme til frostbeskyttelse og tilskudslys. Hvis man bruger kunstlys, er der forskellige lampetyper at vælge imellem: lysstof­rør, damplamper og blandingslyslam­per; de varierer med hensyn til lys­egenskaber og pris. Det er bedst at give kunstlys om natten, fordi mange timer med lav lysstyrke giver større plantevækst end få timer med stor lysstyrke, selvom der gives den samme lysmængde i alt. Når man giver kunst­lys, skal man passe på, at der ikke er planter i huset, som kun blomstrer ved lang nat (kortdagsplanter). Chrysan­themum blomstrer således ikke, hvis der er lys i blot en ganske kort periode om natten.

 

Specielle former for drivhuse.

Det uop­varmede koldhus kan ikke holdes frostfrit og er derfor kun egnet til overvin­tring af ganske få planter og til driv­ning af blomsterløg i det tidlige forår fra marts. Om sommeren kan man bl.a. dyrke tomater, agurker, peber og auberginer, vindruer, ferskener og fig­ner i huset.

Det opvarmede koldhus kan opvarmes, så at temperaturen i vintertiden ligger mellem 4° og 10°C; det kan kort sagt holdes frostfrit. I et sådant hus kan man overvintre planter, der behøver en vinterhvileperiode, fx azalea, pelargonie, begonie, dahlia-knolde, fuchsia, nerie og passionsblomst, og man kan starte kulturen af planter som tomat, agurk, peber og aubergine tidli­gere end på friland.

 

Det tempererede hus.

I dette kan tem­peraturen holdes på 12-18°C hele vin­teren. Det er et temperaturområde, der passer mange planter godt, bl.a. azalea, alpeviol, trillingranke, primula og hawaiiblomst.

 

Det varme hus

skal holde en tempera­tur på 18-22°C om vinteren, og den må under ingen omstændigheder synke under 15°C. En hel del af vore stuepot­teplanter hører hjemme i dette hus, fx flamingoblomst, kroton, finger­aralie, dracæna og bægerranke.

 

Næsten alle blomster kan ved hjælp af varme og lys drives frem til tidlig blomstring. I forgrunden stueplanten Ixora coccinea.

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 2,8 (16 stemmer)
Siden er blevet set 5.606 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?