Logo

Fotosyntese

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fotosyntese

Ordet fotosyntese er dannet af de græske ord fos, lys, og synthesis, opbygning. Fotosyntese er betegnelsen for planternes opbygning af organisk materiale ud fra vand og kuldioxid med lyset som energikilde, se mere under Assimilation.

 

Fotosyntese er grundlaget for livet på jorden. Det er en rigtig smart proces, der skaber fast stof af enkle ting som lys, luft og vand. Alle grønne planter laver fotosyntese i lys.

Hvad er fotosyntese

Forestil dig et træ. Det vokser hvert år og bliver højere og bredere - men det spiser jo ikke noget som helst. Hvordan går det til? Alle grønne planter kan selv skabe fast stof ved at bruge solens energi og nogle helt enkle byggesten, der findes næsten overalt:

a. Vand fra jorden (H2O)

b. Kuldioxid fra luften (CO2). Kuldioxid er den luft vi ånder ud

b. Lys fra solen - og

d. Næringssalte fra jorden, der er opløst i vandet, f.eks. nitrat og fosfat.


Processen

Foto betyder "lys" og syntese betyder "at sætte noget sammen". Der skal lys til, for at et træ kan sætte de enkle byggesten sammen til fast stof ved fotosyntese. Fotosyntese-processen er helt enkel. Her er en tegning af den:

 

 

eller i ord: Kuldioxid  +  vand  +  sollys  =>  rørsukker  +  ilt

 

Ved hjælp af solens energi kan planten sætte kuldioxid og vand sammen, så det bliver til rørsukker og ilt. Rørsukker - eller glykose som det hedder - kan omdannes til stivelse - som sammen med næringssaltene fra jorden bygges om til alle de andre stoffer som træet består af.

Her kan du se fotosyntesen skrevet som en kemisk formel:

6 CO2 + 6 H2O  =>  C6H12O6 + 6 O2

 

Rørsukker-molekylerne er små. De bliver transporteret fra bladene ned i træets vækstlag i barken. Her bliver rørsukker (glucose) omdannet til cellulose, som er den vígtigste del af veddet - og til stivelse, som er træets forrådsstof.

 

Ånding

Fotosyntese kræver altså lys. I mørke ånder træer og planter ligesom alle os andre. De dele af træet, der ikke er grønne, ånder også hele tiden. Når mennesker, dyr og planter ånder, forbrænder vi sukker og ilt for at få energi - og udskiller kuldioxid og vand.

Ilt  +  sukker  =>  energi  +  kuldioxid  +  vand

 

Energien bruger vi til bevægelse, til varme og til alle vores livsprocesser. Ud over energi giver maden os også de byggesten som vi bygger vores krop op med.

Ånding og fotosyntese er modsatte processer. Her kan du se den kemiske formel for ånding:

O2  +  C6H12O6  =>  Energi  +  CO2  +  H2O

 

Hvert forår springer bøgens blade ud. Så kan bøgetræet igen lave fotosyntese. Fotosyntesen foregår inde i planternes grønne blade.

 

Forestil dig at vi snitter et tyndt tværsnit af et bøgeblad, lægger det op på et mikroskop og kigger på det. Så vil vi se noget der ligner tegningen nedenfor, med overhud og underhud og forskellige typer af celler imellem. Cellerne vil være grønne og indeholde små sorte prikker - eller grønkorn, der desværre ikke er med på tegningen her. Grønkornene er de små fabrikker, hvor fotosyntese-processen foregår.

Tværsnit af blad set igennem et mikroskop. Det du ser er celler. Inde i hver celle er der små sorte prikker eller korn, som du desværre ikke kan se på tegningen her. Hvert korn er et grønkorn og det er inde i grønkornet at fotosyntesen foregår. Du kan ikke se celler og grønkorn med det blotte øje.

 

Spalteåbninger

På undersiden af de fleste blade er der mange bittesmå huller. De kaldes spalteåbninger. Spalteåbningerne kan åbnes og lukkes - og det er dem der lukker ilt ud af bladet - og kuldioxid ind i bladet ved fotosyntesen. Spalteåbningerne regulerer også hvor meget vand der fordamper fra bladene ved det man kalder transpiration.

 

Elmeblade i modlys. Man kan næsten fornemme de mange småbitte spalteåbninger på undersiden af bladet - og hvordan solens energi bliver bundet som kemiske energi (sukker) i bladet.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (32 stemmer)
Siden er blevet set 5.476 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her