Logo

Hæfteorganer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hæfteorganer

Slyngtrådene hos passionsblomst. Midt i billedet kan man se det punkt, hvor to modsatrettede spiraler mødes.

Mange planter kan kun vokse lodret i vejret, når de hæfter eller støtter sig til andre. Det kan ske ved, at deres stængler under væksten slynger sig om andre planters, men også ved, at de klatrende planter er udstyret med for­skellige hæfte- eller klatreorganer. Det kan være omdannede stængel- eller grenstykker, rødder eller blade.

En plante som vedbend klatrer ved hjælp af birødder, som udvikles under bladfæsterne på den side af stænglen, der vender bort fra lyset. På birødder­ne sidder nogle forveddede hår, og mellem dem og det underlag, vedbend­en vokser på, udskilles en kitagtig substans, som hæfter vedbendens stængler fast. Også mange figenarter klatrer ved hjælp af deres rødder, men på en lidt anden måde. Rødderne er følsomme og kan slynge sig omkring de stængler eller stammer, som de kom­mer i nærheden af; derfor kaldes de klamrerødder.

 

Hos mange planter er hæfteorganerne omdannede blade eller dele af blade. Hos haveært er midtnerven i bladet omdannet til en slyngtråd. hos agurk og græskar er hele bladpladen blevet til slyngtråde, og hos klematis og blom­sterkarse er det bladstilken, der slyn­ger sig omkring andre planters stæng­ler eller grene.

Når en slyngtråd kommer i berøring med en anden plantes stængel, giver den sig til at vokse, men mest på den side, der vender bort fra den anden plante, som den på den måde kommer til at slynge sig omkring. Derefter kan der ske det, at slyngtråden snor sit frie stykke op i en spiral, hvis retning er modsat den fasthæftedes. På den måde strammes slyngtråden og midt på den dannes et vendepunkt mellem de to spiraler. Det kan f.eks. ses midt i billedet af passionsblomstens slyngtrå­de.

Nogle af de planter, der klatrer ved hjælp af deres slyngende stængler, er udstyret med en mængde stærke hår eller torne, som hjælper til at hæfte dem fast i den omgivende vegetation. Det gælder f.eks. humle, hvis klatrehår sidder på små puder i plantens over­hud. Puderne gør, at den fasthæftede humlestængel lettere kan føje sig, når vinden rusker i den.

Passionsblomst er en af de planter, som hæfter sig til andre ved hjælp af slyngtråde, der egentlig er omdannede skud med blade. Det samme gælder vin, og hos rådhusvin dannes der yderligere små hæfteskiver for enden af gribetrådene, så at planten kan klatre op ad helt lodrette flader. Hos atter andre planter omdannes sideskuddene ikke til slyngtråde, men til stive, tilbagekrummede torne. Det gælder f.eks. flere medlemmer af den tropiske planteslægt Strychnos.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 2.500 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her