Logo

Jordstruktur

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jordstruktur

Jordarternes aflejring har stor betydning for jordstruktur og for planternes trivsel.

Analyser af jordstrukturen tilsigter især at bestemme jordpartiklernes ind­byrdes lejring. Denne er sammen med den mekaniske sammensætning af ler­partikler, humuspartikler og vand helt afgørende for jordens dyrkningsværdi og afgør, hvorvidt jorden er let eller vanskelig at arbejde med. Ligeledes har strukturen under skiftende fugtig­hedsforhold væsentlig betydning for, hvornår og hvordan jordbehandlingen bør foretages. Sædvanligvis skelnes mellem tre forskellige strukturformer, nemlig enkeltkornsstruktur, skorpe­struktur og krummestruktur.

 

Kun meget hårdføre planter kan trives i en fed lerjord med skorpestruktur.

 

Enkeltkornsstrukturen er kendetegnet ved, at partiklerne er lejret enkeltvis i forhold til hinanden og uden egentlig sammenhæng. Dette ses mest på kalk­rige jorder med relativt store partikler, bl.a. sand- og grusjorder. Jordens fysi­ske tilstand er som regel god, idet porøsiteten og vandgennemtrængelig­heden er stor og dermed luftskiftet og ilttilgangen til planterødderne.

Skorpe- og knoldstrukturen udgøres af sammenkittede lerpartikler, hvor van­det er fordampet under udtørring. Den herved fremkomne skorpe er oftest hård og vil ved bearbejdning danne ubekvemme jordknolde, der kun van­skeligt tillader plantevækst. Dette fo­rekommer på jorder med stigende ler­indhold.

Krummestrukturen er den fysisk gun­stigste, idet vandgennemtrængelighe­den er god og luftskiftet bedst tænkeligt. De enkelte partikler er samlet relativt små krummer, der hver for sig bevarer en passende fugtighedsgrad og tilbyder plante rødderne en rimelig gennemtrængelighedsgrad.

 

Jord til plantedyrkning skal have finkornet krummestruktur.

 

Byggepladsjord

Efter byggeaktivitet, kloakarbejder el­ler andet, der har medført større gra­vearbejder, får haveejeren overladt en strukturødelagt jord, som hverken luft, vand eller planterødder kan arbej­de i, og der forestår et mangeårigt, hårdt arbejde med at gøre den plante­tjenlig.

Den ødelagte underjord bør i tørt vejr - endelig ikke vådt - løsnes i 1/2-1 m's dybde ved gravning med rendegraver. Når det værste byggeaffald er fjernet, reguleres grovjorden, så muldlaget bliver ensartet tykt. Dybdegravningen er ikke i sig selv særlig strukturforbedrende, men den giver bedre mulighed for vandbevægelser og for, at rødderne kan trænge ned.

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.419 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?