Logo

Kogødning - kokage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kogødning - kokage

Ren kogødning er yderst velfordøjet gødning og derfor meget fattig på gro­ve partikler; desuden indeholder den meget vand og er derfor en våd, tæt og noget slimet form for gødning. Da ren kogødning falder sammen til en tæt masse, kommer der ikke luft til den, og gæringen bliver langsom og »kold«. Næringsindholdet ligger på ca. 0,45% kvælstof (N), 0,2% fosfor (P) og 0,25% kalium (K).

Graves ren kogødning ned i jorden, kan den ligge længe, før omsætningen begynder; det gælder især jorder, som er sure eller i forvejen meget humusri­ge. På grund af sin konsistens er ren kogødning vanskelig at fordele jævnt, og det er ikke let at grave den ned i et jævnt lag. Blandet med halm og velgæ­ret er kogødning imidlertid fortræffelig til nedarbejdning i almindelige jorder, idet kogødningen nedbryder halmen, så at der tilføres jorden et godt humus­tilskud samtidig med, at der tilføres nogle næringsstoffer.

Den bedste blandede kogødning kom­mer fra løsdriftstalde. hvor køerne går på et lag halm, så at ikke blot gødnin­gen, men også ajle, som er meget rig på plantenæring, bliver opsuget i hal­men. Halmrig kogødning gærer mindre voldsomt end den tilsvarende heste­gødning, men gravet ned i et 30-50 cm tykt lag i drivbænk eller rabatten i et drivhus kan den udvikle en del varme over en ret lang periode. Halmblandet kogødning kan derfor bruges til en lettere opvarmning af hobbydrivhuse tidligt om foråret.

 

Kogødning som granulat

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.368 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
295018-06-2011 16:17:03 Lars Hansen
Kan man ikke evt. tørre ren kogødning og granulere dette til udstrøning i vækstsæsonen?

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her