Logo

Kork

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kork

Kork er et tæt overhudsvæv af døde, luftfyldte celler, hvis vægge er fortyk­ket af korkstof, suberin. Hos vedagtige planter erstatter korkvævet den første overhud, efterhånden som den bliver for snæver p.gr. af tykkelsesvæksten i stammer og grene. Hos urteagtige planter kan den beskytte underjordi­ske forrådsorganer som kartofler og anemone-jordstængler eller dannes i sår på stængler og blade. Hos vedagti­ge planter kan den dannes i knopskæl og under løsningsvævet. før løvbladene afkastes.

De døde korkceller dannes udad fra et særligt vækstlag, som indad mod plan­telegemet kan danne et lag af levende celler. Forskelligheder i korkvækstla­gets størrelse, form, placering, levetid og evne til at vokse og forny sig er den væsentligste grund til, at de forskellige træarters bark er så karakteristisk. Bø­gens korkvækstlag vokser sammen med resten af stammen og fortsætter med at danne nye korkceller til erstat­ning for de gamle, som falder af i tynde flager; derfor er bøgebark glat og hel. Det samme sker hos birk; men her er der årringe i korken, fordi de celler, der dannes først på året, er mere tyndvæggede end de, der senere kom­mer til. Desuden indeholder nogle af cellerne små harpikskorn; det er lysets tilbagekastning fra luftrummene mel­lem dem, der får barken til at se hvid ud.

Som regel har korklaget en begrænset levetid og deltager ikke i stammens tykkelsesvækst. I stedet dannes der nye korkvækstlag længere inde i bar­ken. Disse vækstlag kan have forskellig form og udstrækning. Hos ribs er de cylindriske; derfor falder barkens yderste korklag af i strimler på tværs af grenene. Hos eg ligger korkvækstlage­ne som striber i barkens længderet­ning, så at den efterhånden revner i lange skorper. Vækstlagene under fyr­rebark har urglasfacon, hvorfor kork­cellelagene falder af i større eller min­dre skæl. Også platanens bark skaller af; men mens det hos fyrren sker lidt efter lidt, sker det hos platanen på en gang i slutningen af vækstsæsonen. Korkdannelsen i sår har stor betydning for planterne, idet den beskytter dem mod svampeangreb og udtørring. Træ­ets evne til at danne sårkork udnyttes ved fremstiHingen af kork fra kork­egen. Det første korklag er ret hårdt; men når træet er ca. 20 år gammelt, skræller man korken af helt ind til de inderste levende korkvævsceller. Der­efter anlægger træet nye korkvækstlag, som danner den bløde sårkork, vi kender fra flaskepropper.

Inden træerne fælder bladene eller ka­ster frugterne, danner de under løs­ningsvævet et korklag, hvis funktion er nøjagtig den samme som sårkorkens. Plantelegemets indre har også brug for at udveksle luft med omgivelserne; det sker via porer (lenticeller, se denne artikel) i korken. Korkporerne dannes ofte under gamle spalteåbninger i overhuden, og hos de arter, hvor kork­vækstlaget ikke udskiftes, må de vokse i takt med stammen. Man kan se dem som lange, tværgående spalter i barken på ældre, hvide dele af birkestammer. Barken af korkeg (Quercus suber) an­vendes industrielt. Se artiklerne Eg og Bark.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.738 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her