Logo

Kromosomer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kromosomer

Øverst: Disse rodceller hos hestebønne er ved at dele sig, og kromoso­merne danner forskellige figurer, alt efter hvilket stadium af delin­gen cellen befinder sig på.

Midten: I visse stadier af cellens liv består kromosomerne af to spiralsnoede tråde. Når cellen deler sig, går de til hver sin nye celle.

Nedest: Atommodel af en kromosomtråd. P.gr. af molekylernes placering snor tråden sig i en dobbeltspiral.

 

Kromosomerne er sæde for de arvean­læg, som findes i enhver levende celle. Hos de organismer, der har celleker­ner , ligger kromosomerne omsluttet af kernehinden. I visse stadier af cellens liv ruller de molekylkæder, som kro­mosomerne består af, sig tæt sammen, og allerede fra begyndelsen af vort århundrede har man kunnet se dem ved hjælp af forskellige farvningsmeto­der. Normalt har alle individer et be­stemt antal kromosomer i deres celler; men i Planteriget er det almindeligt, at ikke alle individer af samme art har samme antal kromosomer. Man har gjort meget ud af at tælle planternes kromosomer og opstillet såkaldte kromosomkort for på den måde at få oplysning om slægtskabet mellem dem. Taghøgeskæg har f.eks. kun 8 store kromosomer, mens en bregne som en­gelsød kan have helt op til 222 ganske små kromosomer.

 

Når en organisme vokser, sker det dels ved, at dens celler deler sig, dels ved at de vokser i størrelse. I forbindelse med celledelingerne ruller kromosomerne sig sammen, så man kan se dem. I lysmikroskopet kan man ved at se på mange forskellige celler i en plantes vækstzoner finde ud af, hvad der sker med kromosomerne under celledelin­gerne. Efter at de har rullet sig så meget sammen, at man kan se dem, deler de sig på langs i to ens halvdele, som kun hænger sammen på et sted. Derefter trækker kromosomtrådene sig endnu mere sammen og bevæger sig ind mod midten af cellen; under deres bevægelse følger de nogle ganske tyn­de tråde, som forbinder den ene ende af cellen med den anden. På det sted, hvor kromosomets to halvdele hænger sammen, er der en indsnævring; place­ringen af indsnævringen er forskellig fra det ene kromosom til det andet, og derfor kan man kende kromosomerne i cellen fra hinanden. Det benytter man sig af, når man laver kromosomkort, dvs. en tegning af alle kromosomerne i en celle. 

Når kromosomerne under celledelin­gen er nået ind til cellens midte, place­rer de sig alle sådan, at deres indsnæv­ringer ligger icelIens midtplan. Deref­ter skilles de to kromosomtråde ende­lig helt fra hinanden og følger de tynde tråde, som styrer dem, tilbage mod hver sin ende af cellen. Derefter dan­nes der en kerne hinde omkring hvert af de to sæt kromosomhalvdele, og kro­mosomtrådene ruller sig igen ud, så de ikke kan ses i mikroskopet. Midt i cellen, hvor krornosomerne lå, dannes en celleplade, som er begyndelsen til den væg, der skal skille de to nye datterceller fra hinanden. Inde i disse datterceller opbygger hvert af de »hal­ve« kromosomer sig nu en ny halvdel, så at de igen vil kunne dele sig på langs ved næste celledeling. Kønskromosomer: Ved dannelsen af kønsceller sker der to celledelinger efter hinanden på en lidt anden måde end den ovenfor beskrevne; resultatet bliver, at hver af de fire nydannede kønsceller kun kommer til at indehol­de halvt så mange kromosomer som organismens øvrige celler. Det er for­udsætningen for, at arveanlæggene fra to forskellige organismer kan forenes. Ved sammensmeltningen mellem forældrenes kønsceller får den nye celle halvdelen af sine kromosomer fra fade­rens kønscelle og halvdelen fra mode­rens.

Opbygning af et kromosom: Hvordan et kromosom egentlig er bygget, har man først for alvor forstået inden for de sidste 40 år. Hvert kromosom be­står af en mængde lange fibre, og hver af disse fibre er et stort molekyle af såkaldte nukleinsyrer. Nukleinsyrerne er de egentlige bærere af cellen s arve­information; i deres opbygning ligger koden til cellens udformning og funk­tion og dermed til hele organismens. I de organismer, som har cellekerner, dvs. alle andre end vira, bakterier og blågrøn-alger, findes der to slags nu­kleinsyremolekyler. I den ene, DNA­molekylet, ligger al informationen lag­ret; den anden, RNA-molekylet, er i stand til at aflæse informationen fra DNA og transportere den fra celleker­nen, hvor kromosomerne ligger, ud i cellen, hvor proteinerne dannes. DNA-molekylet er en lang dobbeltspi­ral, to lange kæder snoet omkring hinanden. Kæderne består af fire ba­ser. I kædernes længderetning kan dis­se baser kombineres med hinanden på mange måder; men i kædernes tværret­ning kan de på grund af deres rumlige opbygning kun hænge sammen med en bestemt af de andre. Man kan sige, at baserne hører sammen i par. Baserne hedder adenin (A), thymin (T), guanin (G) og cytosin (C). Guanin og cytosin kan danne par i kædernes tværretning, og det samme gælder adenin og thy­min, mens thymin og guanin kun kan kobles sammen i kædernes længderet­ning. Under celledelingen skilles de to lange basekæder fra hinanden fra en ende af, nærmest som siderne i en lynlås, der åbnes. Hver af kæderne består derfor af de fire baser i en ganske bestemt rækkefølge, og på hver base kan der igen »knappes« en, men kun en bestemt partner. Hvis man tænker sig en kæde, bestående af A-C­T-G, vil der over for denne kunne dannes en, som består af T-G-A-C. Det er basernes rækkefølge, der udgør arveanlæggenes kode og bestemmer, hvordan en celle skal se ud og fungere. I cellekernens kromosomer er DNA­molekylerne omgivet af proteiner, som beskytter dem og sørger for, at deres baserækkefølge holdes konstant.

De lange kromosomfibre af DNA med påhæftede proteiner ligger snoet op i en spiral, og somme tider snor spiralen sig yderligere op i små knudepunkter. Det sker kun på ganske bestemte ste­der; de små knuder kan man altså også

bruge til at kende et kromosom på. Hvis man bevæger sig ned langs DNA­molekylet, vil man på sin vej møde mange forskellige rækkefølger af de baser, som indeholder arveinformatio­nen. En bestemt baserækkefølge. som bestemmer en bestemt egenskab ved cellen, kaldes et gen. Hvert DNA­molekyle indeholder mange gener, og nogle af dem er koblede, så at de egenskaber, de er ophav til, altid op­træder sammen. Genetikken eller ar­velighedslæren er den videnskab, som beskæftiger sig med at kortlægge ge­nernes placering og funktion.

Se også artiklerne Arvelighedslære, Celle, Cellelære og Genbank.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,3 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.034 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken type brændstof bruger din bil?



Effektiv reklame - klik her