Logo

Lægeplanter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Lægeplanter

Mennesket har op gennem tiderne ud­nyttet planterne ikke alene som føde­middel, men også som lægeurter, og det gælder både de ufarlige og de stærkt giftige. De giftige kunne i ganske små doser virke helbredende; men tærsklen blev ofte overskredet. Folkemedicinens lægeurter var en blanding af læge- og trolddomsurter og blev fortrinsvis brugt af »kloge« mænd og koner. Den formodede hjælp bero­ede ofte på tradition, og nytten var mange gange tvivlsom, da den egentli­ge virkning af medicinen ikke kendtes. De lægeurter, der anvendtes på apote­ker, har en noget anden baggrund. Anvendelsen af mange af de vildtvok­sende og alle dengang indførte planter begyndte i Norden med munkene, der kom hertil i middelalderen og som må betragtes som de første egentlige læger her. Munkene indvandrede fra sydligere lande i Europa og bragte mange planter med, der ifølge tradi­tion og erfaring var anvendelige mod en række forskellige sygdomme. I forbindelse med klostrene anlagdes ha­ver, hvor lægeplanterne dyrkedes ind­til reformationens indførelse, hvoref­ter de fleste klostre blev nedlagt eller forfaldt. Apotekerne dukkede op, og i apotekerhaverne voksede nu de mange lægeplanter, der tidligere blev dyrket i munkehaverne.

De første apoteker anvendte fortrins­vis medicin af de planter, der dyrkedes i disse haver, senere suppleret med indført plante medicin fra varmere lan­de. I dag fremstilles mange af de virksomme stoffer, der findes i læge­planterne, ad kemisk vej.

Lægeplanter kan dyrkes i vore haver som kuriosum, som prydplanter eller til fremstilling af forskellige former for urtete.

Advarsel: Undgå dyrkning af stærkt giftige planter, som kan være farlige for børn eller ukyndige besø­gende!

 

Baldrian (Valeriana officinalis), af hvis rod man udtrækker baldriandråber, et gammelt husråd mod nervøsitet.

 

Bladene hos salvie (Salvia officinalis) anvendtes som slimopløsende lægemiddel.

 

Lægeplanter kan studeres i samlinger­ne i botaniske haver, i urtehaven ved Æbelholt Kloster i Nordsjælland, i den historisk-botaniske have ved Gåsetår­net i Vordingborg, i urtehaven i Den gamle By i Århus og i urtehaven ved Spøttrup i Salling.

Se i øvrigt artiklen Giftplanter samt artiklerne om de enkelte lægeplanter, nævnt i Planteskemaer.

 

Mange planter har gennem tiden været anvendt som lægemidler.

Her er nogle af dem:

 

Tormentil kaldes også for blodrod, fordi dens gennemskårne rod er rød.

Blodrods-te blev tidligere brugt mod blandt andet diarre. Tre spsk. finthakkede rødder koges i en halv liter vand i et kvarter.


Pil indeholder et stof beslægtet med acetyl-salicylsyre. Det hjælper mod hovedpine at tygge på den bitre bark fra en pilekvist.


Velduftende kamille er godt mod alting! Kamillete virker beroligende og er god mod forkølelse.


Følfod et gammelt middel mod hoste. Følfod-te laves af hakkede blade, som trækker ca. 10 minutter og sies. 


Almindelig røllike. De tørrede blomster kan anvendes som te mod forkølelse. Afkoget blev også brugt som sårrensende middel.


Bredbladet vejbred virker sårrensende. Et rengjort vejbredblad kan lægges på som plaster. Vejbred tygget og blandet godt med spyt kan dulme de værste myggestik.


Almindelig mjødurt blev tidligere brugt som tilsætning til forskellige drikke. Du kan lave en herlig te af blomsterstandene. Teen virker ligesom pilebark mod feber og hovedpine, men smager meget bedre.

 

Læs mere i bogen: Lægeplanter fra Apotekerhaven i Den Gamle By.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (18 stemmer)
Siden er blevet set 4.570 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1247710-11-2018 16:22:36 Tom
Bemærk dette: Det må dog på det kraftigste frarådes at anvende følfod, da den indeholder leverkræftfremkaldende pyrrolizidin-alkaloider. Kommerciel udnyttelse af Følfod, som f.eks. til urte-te, har på dette grundlag været forbudt siden 1984.
291828-01-2014 16:24:39 Karsten Kemp
Det var som sædvanlig en god kortfattet oversigt og en appetitvækker til den omtalte lægeplantebog.
291903-10-2010 19:24:24 eligoon
rigtig gode plante beskrivelser det hjælper mig til mine lektier mange tak :D

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os