Luftfugtighed 2

Vand fordamper, selv når det er fros­set til is, og luften indeholder altid en del vanddamp. Dampmængden måles i % relativ luftfugtighed, dvs. procent-

delen af den maksimale fugt mængde, luften kan indeholde (= 100%).

Varm luft indeholder mere vanddamp end kold. Når varm luft afkøles, vil en del af dens vanddamp derfor fortættes, og der dannes dug; i drivhuse kan dugdannelsen på glasset blive så vold­som, at det drypper fra glas og sprosser ned på planterne, hvilket disse ikke sætter pris på.

Er luftfugtigheden høj, kan den hæm­me fordampningen fra planternes bla­de, og der dannes dråber på bladran­dene, såkaldt guttation. Høj luftfugtig­hed nedsætter desuden luftskiftet gen­nem bladenes spalteåbninger, og me­get høj luftfugtighed kan fremme svampeangreb på planterne. I meget tør luft kniber det for planterne at optage tilstrækkeligt vand til at holde trit med fordampningen. Da saftspæn­dingen i bladene således ikke kan op­retholdes, kommer bladene til at hæn­ge, og derved nedsættes assimilationen også. En relativ luftfugtighed mellem ca. 70% og 80% synes at være gun­stigst for de fleste planter; på det niveau kan bladene holde sig saft­spændt uden at blive så våde, at svam­pesygdommene får gode vækstbetin­gelser.

Luftfugtighed indendørs.

I gamle, kak­kelovnsfyrede lejligheder er luftfugtig­heden næsten altid på et gunstigt ni­veau for planter, men i moderne, gen­nemisolerede og centralopvarmede lej­ligheder er der næsten intet luftskifte, hvorfor luften bliver for tør. Luftfug­tigheden kan ophjælpes ved vandfor­dampere på radiatorerne, men i de fleste tilfælde kunne der nok bruges 2-3 gange så mange, som der normalt findes i stuer.

I drivhuse kan man regulere fugtighe­den ved at vande planterne, og i tørre perioder kan planterne og gulvene overbruses. Er luftfugtigheden for stor, hjælper det med udluftning; det vil ofte være en fordel at give lidt varme samtidig, idet fordampning af vand bruger varme, hvorfor afkølingen kan blive for stor.