Logo

Nedbør

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nedbør

Den årlige nedbør har stor betydning også for haveplanternes udvikling. Der falder næsten dobbelt så megen regn i det indre af Jylland som på Røsnæs.

 

Ved nedbør forstås regn, sne og hagl, som falder ned fra skydækket; men dug, rim og tåge kan ligeledes give målbare nedbørsmængder. Nedbøren angives i mm vand og måles i regnmå­lere omkring 500 forskellige steder over hele landet. 1 mm nedbør svarer till liter vand pr. m². Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde for hele landet er 640 mm; men der er stor forskel på nedbørsfordelingen, både geografisk og tidsmæssigt.

Den naturlige floras sammensætning og størrelsen af kulturplanternes produktion på friland er i høj grad afhæn­gig af jordbund og nedbørsmængde, idet jordens dyrkningsværdi er bestemt af jordbehandling, kulturtekniske for­anstaltninger og jordens kapacitet for tilgængeligt vand. Alle næringsstoffer, der optages gennem planterødderne, er opløst i jordvandet, og planternes saftstrøm og vandfordampning sikrer, at bladenes spalteåbninger holdes åbne og at den nødvendige kuldioxidopta­gelse er mulig.

 

Af nedbørsmængden fordamper en del, inden den når at løbe ud i farvan­dene eller synke ned i jorden. Fra farvandene fortsætter den direkte for­dampning, og på landjorden sørger plantevæksten for, at en betydelig del af jordvandet igen bliver bragt op i atmosfæren. Ca. 1/6 af nedbøren synker

ned til grundvandet for senere at blive hentet op på en eller anden måde; således videreføres nedbørens kreds­løb i vor daglige vandhusholdning. Mange planter, især planter under kul­tur, ødelægges hvert år af nedbør og specielt den del af nedbøren, der falder som hagl. De opstår ved, at snekorn støder sammen med underafkølede vanddråber og på denne måde over­trækkes af is. Størrelsen af denne type hagl er mellem 2 og 5 mm; men hvis isovertrækket bliver dominerende i forhold til snekornet, opstår der større og tungere ishagl. I Danmark falder der kun sjældent hagl, der er større end hasselnødder; men i ganske få tilfælde kan der i urolig luft dannes ret store hagl, når flere underafkølede vanddråber løber sammen. Faldhastig­heden for sådanne kan være over 2 m i sekundet, og specielt i det sene forår eller i det tidlige efterår kan slagska­derne være voldsomme.

Slud- og sneskader optræder ikke sjæl­dent på stedsegrønne planter, idet den våde sne tynger grene og skud nedad eller i værste fald knækker dem. I perioder med kraftigt snefald eller ved drivedannelser kan der også opstå al­vorlige skader på løvfældende buske og mindre træer, der ligeledes nedtyn­ges eller knækkes.

Snefald har dog i de fleste tilfælde også en gavnlig virkning. Snefnuggenes gen­nemsnitlige faldhastighed er kun 1-2 m i sekundet, og de fleste snefaldsperio­der er af så kort varighed, at snedæk­ket ikke bliver skadeligt tyngende, men derimod virker isolerende for mange ikke-hårdføre plantearter. Ned­børsmængden afhænger dels af luftens fugtighed, dels af kolde og varme luft­massers bevægelser i forhold til hinan­den og endelig af temperaturfaldet med højden. Jo bedre disse betingelser er, jo mere nedbør vil der falde.

 

Nedbørsmængden kan i reglen ikke dække planternes vandforbrug, fordampningen fra spalteåbningerne og fra jordoverfladen. Fordampningen afhænger af temperaturen, vindhastigheden og luftens fugtighed. Nedbøren må derfor suppleres med kunstig vanding, og størrelsen af begge dele kan kontrolleres ved at opstille en regnmåler, der aflæses en gang om ugen i hele vækstperioden.

Se også artiklen Vanding.

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.827 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?