Logo

Ompotning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ompotning  

 

  

1. Hold potteplanten fast mellem pegefinger og langfinger. Vend potten og slå potteran­den forsigtigt mod en bordplade.

2. Løft potten væk fra potteklumpen, men pas på, at potteklumpen eller rødderne ikke ødelægges.

3. Læg dræn i bunden af den nye potte, sænk planten ned i den og fyld løs jord rundt om potteklumpen.

4. Tryk jorden omhyggeligt fast med fingrene hele vejen rundt langs pottekanten - først derefter skal planten vandes omhyggeligt.

 

Kun de færreste potteplanter kan i årevis trives i samme jord og samme urtepotte, enten fordi næringsstofferne i jorden er opbrugt, eller fordi potte­jorden er fyldt med næringssalte, som er utilgængelige for planterødderne. Hvis man derfor, selv i bedste mening, gøder lidt for rigeligt, ophobes næ­ringssalte, og jordens ledningstal bliver for højt. Stueplanter, der har fået for megen eller for lidt næring, og stue­planter, hvis rødder fylder hele urte­potten, må ompottes.

Vend potteplanten med bunden i vej­ret, bank pottekanten forsigtigt mod et bord og træk planten ud af potten. Er potteklumpens overflade helt dækket af rødder, skal planten ompottes. I modsat fald anbringes planten på ny i den gamle potte. Det bedste tidspunkt for ompotning er det tidlige forår sam­tidig med nyvækstens begyndelse og samtidig med en eventuel tilbageskæring af toppen, hvis den er for lang. Når den gamle potte er fjernet, bort­skæres de ældste, fortykkede rødder; mosbegroet jord på potte klumpens overflade fjernes ligeledes. Den nye potte bør kun være et nummer større end den gamle. I bunden lægges et dræn af potteskår, groft grus eller perlesten; læg et buet stykke potteskår over bundhullet, så at dette ikke stop­pes af jord. Bland en smule grundgød­ning som benmel eller NPK-gødning i den nye pottejord. Læg derpå først et lag ny jord i bunden af potten; stil planten midt i potten, hæld løs jord om hele potteklumpen på alle sider og pres den omhyggeligt fast med fingrene el­ler med en plantepind. Planten skal stå helt fast i den nye potte. Så vandes der kraftigt, eventuelt ved at sænke hele potten ned til potteranden i en spand eller en skål med kuldslået vand. Lad den stå nogle minutter og tag den derefter op og lad det overflødige vand dryppe af; for megen fugtighed i jor­den driver luften ud og forårsager iltmangel ved rødderne. Den første måned efter ompotningen må planter­ne ikke gødes; det vil svide rødderne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (16 stemmer)
Siden er blevet set 4.322 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
656920-09-2016 16:55:17 Arne Svensson
Värdefull information

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her