Logo

Polyploidi

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Polyploidi

'Gul Boskoop' (øverst) og 'Rød Boskoop' (nederst) er to polyploide former af æble­sorten 'Belle de Boskoop'.

 

Polyploide planter er planter med et forøget antal kromosomer i cellerne. Kromosomerne i en normal plantecelle hører sammen parvis. Under cellede­lingerne lægger de to partnere i et kromosompar sig op ad hinanden; hver af dem deler sig i to, og derefter kan de to nye celler hver få to kromosomer i et par, magen til det, modercellen havde. Man siger, at en normal vævs­celle indeholder 2n kromosomer. Kun ved dannelsen af kønsceller skilles de to partnere i parret ad, så at den hanlige og den hunlige celle hver inde­holder sin halvdel af et par. De har altså kun n kromosomer; men når deres kerner smelter sammen, genop­rettes balancen, og den resulterende ægcelle kommer til at indeholde 2n kromosomer, idet halvdelen af hvert af dens kromosom par stammer fra fade­ren og halvdelen fra moderen.

Hos nogle planter kan der somme tider ske en forøgelse af kromosomtallet. Hver celle kommer til at indeholde mere end to kromosomer af samme slags, f.eks. 3, 4 eller 6. Så siger man, at kromosomtallet er 3n, 4n eller 6n. Planter med et forøget kromosom tal kaldes polyploide, af græsk polys = mange og ploos = -Iold. Man kan angive helt præcist, hvor mange gange en plantes kromosomtal er forøget, ved at sige, at den er f.eks. tetraploid (4n) eller hexaploid (6n). En normal plante med 2n kromosomer kaldes diploid.

Polyploidi kan opstå spontant og som­me tider medføre, at to arter, der ikke tidligere kunne danne krydsninger, kan få levedygtigt afkom. Hvis også afkommet er i stand til at formere sig, kan der opstå en helt ny art.

Vadegræs (Spartina anglica) er opstået på denne måde. Polyploidi kan også fremkaldes kunstigt, bl. a. ved colchicin, et alka­loid, der udvindes af høsttidløs (Col­chicum autumnale). Dette benytter man sig af i planteforædlingen. Mange polyploider har kraftigere vækst, sæt­ter større frugter eller blomster eller er mindre sarte end deres normale, diplo­ide slægtninge. En lang række værdi­fulde sorter af mange forskellige plan­ter er opstået ved polyploidi.

Se også artiklerne Arvelighedslære, Celle, Cellelære, Genbank, Kromoso­mer.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 2.547 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her