Logo

Rosenhave

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rosenhave

Rosenhaven kan rumme alle slags roser: lave buketroser og tehybrider og højtvoksende klatreroser.

En særlig rosenhave var en uundværlig del af ældre tiders parker og herre­gårdshaver; men selv i en almindelig villahave kan man have megen glæde af en sådan specialhave. I bladløs til­stand er roserne med deres stive og tætte grenbygning ikke særlig charme­rende; derfor er det en god ide at samle dem i en lille rosenhave, afskær­met fra havens øvrige blomster og planter med en hæk, et busket eller et hegn. Alle typer roser kan anbringes her: gammeldags roser, teroser, tehy­brider, buketroser, miniatureroser, parkroser og vildroser. Har man sans for rosernes store variation i farver, kan rosenhaven udelukkende bestå af f.eks. lyserøde roser, eller man kan spille på hele farveskalaen med blide overgange mellem de enkelte nuancer. En sådan rosenhave kan indrettes med smalle stier af klinker, brosten, små betonfliser, sveller eller armeret græs; det letter vedligeholdelsen og den dag­lige nydelse af farvepragt og duft.

I en rosenhave har man desuden den fordel, at dyrkningen kan foregå mere intensivt, selvom der kan være fare for, at sygdomme og skadedyr spreder sig hurtigt fra plante til plante. Til gengæld kan sygdomsbekæmpelsen gø­res mere intensiv.

Mange havefolk nænner ikke at skære roser i havens bede for at tage dem ind til pynt i husets vaser og krukker. For dem vil det være en oplagt ide at indrette en særlig skærehave eller snit­have, som udelukkende kan bestå af roser, men naturligvis også kan supple­res med stauder, løg og sommerblom­ster, som giver særlig mange eller hold­bare snitblomster. Som snitroser anbe­fales de langstilkede sorter af buketro­ser og tehybrider, og vil man have særlig langstilkede roser med ekstra store blomster, kan man foretage en udknopning ved at fjerne alle side­knopper i en blomsterstand og kun bibeholde midterknoppen. Se også ar­tiklen Rosarium.

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.606 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?