Logo

Skolehave

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skolehave   

Allerede før 1800 havde man i Dan­mark skolehaver, idet dyrkning af de almindeligste køkkenurter indgik som en del af den faste undervisning. Sene­re gled de økonomiske aspekter i bag­grunden, og målet blev snarere at få storbybørnene væk fra gaderne ud til legemligt arbejde i sundere omgivel­ser.

I vort århundrede har hensigten været at give børnene biologisk indsigt og lære dem at samarbejde om en produk­tion, hvis værdi er direkte målelig i hjemmenes husholdning.

 

Jo færre der er beskæftiget ved jord­bruget, og jo flere som bor i etagelej­ligheder, jo større betydning bør der tillægges skolehaven fremover. Byggelegepladserne afspejler meget godt det industrialiserede samfund, hvor resultaterne følger tæt efter beslutning og investering. Men skolehaven giver børnene bedre mulighed for at forstå deres forfædres vilkår og dermed en væsentlig del af deres kulturarv.

Netop i konkurrencen med byggelege­pladsen og andre nemme tilbud om fritidsundervisning er det imidlertid svært for den biologisk interesserede lærer at motivere børnene for at arbej­de på lang sigt. Alt skal udføres om­hyggeligt, og den lille havelod, som den enkelte elev har til sin rådighed, skal plejes og passes omhyggeligt i nogen tid, før arbejdet belønnes med friske grønne spirer, som fuglene oven i købet lurer på at æde.

 

I skolehaven kan man forene den praktiske og teoretiske undervisning i havedyrkning.

 

Stedmoder og salat - både blomster og grønt dyrkes i skolehaven.

 

Det må anses for meget vigtigt for biologilærerne, at de kan støtte under­visningen på skolehaver, ikke blot på de enkelte elevers små jordlodder, men på større fællesarealer til dyrkning af frugtbuske og -træer eller mere botanisk orienterede plantesamlinger. Hvis biologilærerne ikke formår eller får lov til at gøre børnene til bevidste brugere af de rekreative arealer, som samfundet opkøber og stiller til rådig­hed, vil børnene ikke lære at skelne mellem brug og misbrug af dem, og arealernes naturværdier i form af plan­te- og dyreliv vil forringes eller helt forsvinde.

 

Eksempel på en skoles kalender:

I april måned bliver der delt indbydelser ud på de klassetrin, der plejer at vise størst interesse.

Andre elever kan hente en tilmelding på kontoret eller henvende sig direkte til lederen af den have, der er knyttet til skolen. Det koster 175 kr. pr. sæson at få skolehave.
I haven får man de frø m.m., der skal bruges, og man låner de nødvendige redskaber.

I slutningen af april - begyndelsen af maj begynder arbejdet i haverne.

Børnene møder en eftermiddag om ugen, og i begyndelsen er såningen og plantningen af de forskellige afgrøder den vigtigste beskæftigelse.
Efter et par uger begynder ukrudtet at blive besværligt. Nu gælder det om at holde haven ren, så høsten kan blive god.

I slutningen af juni begynder sommerferien og de fleste af børnene rejser væk i kortere eller længere perioder. Men ukrudtet vokser stadig, og jorden kan let blive så tør, at det er nødvendigt at vande.

Derfor ændrer de fleste af haverne åbningstiden i sommerferien, således at forældre, bedsteforældre eller andre voksne har mulighed for at komme og se til haven, mens børnene er væk.

Når børnene begynder i skole igen efter ferien, er det tid til at gå i gang med høsten.

Der kan være lidt forskel på, hvad der dyrkes i de forskellige haver, men kartofler, løg, gulerødder, majs, persille og blomster finder man vist alle steder.
Nogen steder dyrker man desuden tomater, rødbeder, squash, bønner eller ærter.
Selv om hvert barn kun har et relativt beskedent jordstykke, betyder den intensive dyrkning, at værdien af udbyttet fra en enkelt have, let overstiger de 175 kr., det koster at få skolehave.

Udover de afgrøder børnene henter i deres egne haver, er der de fleste steder arealer med fællesafgrøder, først og fremmest frugttræer og buske, men også purløg og rabarber.

I slutningen af september er alle afgrøderne høstede, og sæsonen er slut.

groen-skole.dk/skolehaver

 

Se også artiklen Barnets have.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.120 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken type brændstof bruger din bil?



Effektiv reklame - klik her