Logo

Stængel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stængel

Stykket mellem to bladfæster kaldes et stængelled. Bemærk det lille sideskud i bladhjørnet. Foruden endeknoppen bærer de fleste stængler også sideknopper.

Mosser, karsporeplanter og frøplanter har alle stængler, som er en del af planternes tilpasning til livet på land­jorden. En stængel bærer i modsætning til rødderne altid blade eller bladknop­per, selvom bladene ikke nødvendig­vis er grønne. Foruden at løfte blom­ster og blade op i lyset er det stænglens vigtigste opgave at sørge for transpor­ten af salte, vand og næringsstoffer i plantelegemet; derfor indeholder en stængel særlige transportvæv, led­ningsstrenge, der sender vand og salte opad fra rødderne og fotosyntese- og hormonprodukter nedad fra bladene. Alle stængler vokser i spidsen ved en endeknop; men mange er desuden op­delt i led, der er adskilt fra hinanden ved knæ, som det kendes fra bambus. Sådanne stængler har indskudte vækst­punkter oven for hvert knæ; en væltet stængel kan rejse sig igen ved vækst fra det nærmeste knæ. Fænomenet er sær­deles velkendt fra mange græsser. Hos planter uden knæ taler man også om stængelled; men hermed mener man blot det stængelstykke, der ligger mel­lem to bladfæster. Stængler kan være over- og underjordiske; mens de over­jordiske stængler som regel er grønne og straktleddede, er de underjordiske ofte kortleddede, blege, opsvulmede og omdannet til oplagsplads for plan­tens reservenæring.

Tykke og langstrakte, underjordiske stængler kaldes rodstokke eller rhizo­mer, mens tynde og mere straktledde­de kaldes udløbere. Ekstremt kortled­dede overjordiske stængler findes hos roset planter , mens tilsvarende under­jordiske findes hos løgplanter. De overjordiske stængler kan i stedet for at være grønne og urteagtige forveddes og blive træagtige. En del flerårige urter har stængler, der er forveddede forneden og urteagtige foroven, mens stammen hos træer og buske er helt forveddet. Stænglen kan også blive helt grøn og bladagtig, som det f.eks. ses hos julekaktus. Planter, der mang­ler egentlige blade, kaldes stængelassi­milanter; en moderat udformning af denne type er vor hjemlige gyvel.

Se også artiklerne Ledningsstreng, Rhizom og Stamme.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 4.703 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Vil du boykotte noget fra Rusland?


Effektiv reklame - klik her