Logo

Tromling - tromle

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tromling - tromle

Det væsentligste formål med tromling af dyrkningsjord er at knuse større jordknolde og sammentrykke de øvre jordlag for at sikre, at jordvandet for­deler sig jævnt og helt op i det aller­øverste jordlag, hvori man i landbruget udsår f.eks. sædekornet og i haverne græsfrøet.

Man nedbryder ved tromlingen i nogen grad jordens krummestruktur og brin­ger jordpartiklerne i en tættere lejring, så at jord vandets evne til at fordele sig i de fine porer via hårrørskratten for­stærkes. Men når man således tvinger jordvandet op i overfladen, bliver der også en større fordampning direkte til luften, og bliver vejret tørt og blæsen­de, kan jorden udtørres stærkt til ska­de for nyspirede frø. På vind udsatte steder og i åbent land kan der i værste fald opstå jordfygning.

Ved etablering af græsplæner anvendes tromling i finplaneringsarbejdet, idet man gennem en ensartet tæthed i muldlaget sikrer sig mod fremtidige lokale sætninger.

Ligeledes anvendes tromling til jæv­ning af eksisterende græsplæner, til ef­ter kom primering og finplanering af åb­ne belægninger om foråret, når frosten er gået af jorden, og endelig til kom­primering og planering af grovjorden og gruslag under belægninger for at sikre trykfordeling og vandafledning. Til dyrkningsjord og græsplæner i pri­vate haver anvendes håndtrukne tromler, der virker alene ved deres vægt. Havetromler fremstilles nu i pla­sticmaterialer, som jorden ikke så let hænger i; da de er hule og beregnet til vandpåfyldning, er de lette at stuve af vejen om vinteren.

Til egentlige komprimeringsarbejder ved belægninger anvendes vibratorpla­der, ca. 1/4 m² store jernplader, som ved hjælp af en lille motor udfører ganske små hop (vibrerer), så at de, når man skubber på skaft og håndtag, kan bevæges ret let, om end langsomt. Er der tale om større belægningsarbej­der ved etablering af vejanlæg, gårds­pladser og parkeringsarealer, anven­des selvkørende, tovalsede tromler, som også kan vibrere, så at deres komprimeringsydelse bliver meget større, end deres egenvægt umiddel­bart giver anledning til.

Se også artiklen Græsplæner.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,2 (9 stemmer)
Siden er blevet set 3.452 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken type brændstof bruger din bil?



Effektiv reklame - klik her