Logo

Vækststoffer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vækststoffer

Vækststoffer er såkaldte hormonstof­fer, som har en vækstregulerende funktion. De kan enten fremme eller hæmme væksten og have indflydelse på såvel rod, stængel og blade som på blomster og frugt. Vækststofferne dan­nes især i planternes skudspidser og bevæger sig i planterne altid oppefra og nedefter. De kan fremstilles kun­stigt og anvendes i både gartneri og frugtavl. Det drejer sig om stoffer som auxiner, gibberelliner, indolyleddike­syre og indolylsmørsyre.

 

Roddannere: Hvis et stængelskud brækkes af, vil vækststoffer ophobes omkring brudstedet, hvor der udvikles nye rødder. Roddannere, som indehol­der indolylsmørsyre, kan købes i pul­verform eller i opløst form, og de anvendes til at fremme roddannelsen hos stiklinger af en række plantearter, som ellers har vanskeligt ved at slå rod. Hvis man tilsætter indolylsmørsyre til vandet, vil stiklingerne hurtigere slå rod.

 

Væksthæmmende hormoner: Visse vækststoffer virker hæmmende på planternes længde vækst og har været forsøgt anvendt til græsplæner og hæk­ke, hvis tilvækst skulle kunne nedsæt­tes, så at man kunne spare dyrt eller besværligt klippearbejde. Både græs­planter og hækplanter får dog et syge­ligt, halvvissent udseende, og foreløbig kan man ikke anbefale metoden. I pottekulturer har andre væksthæm­mende stoffer været anvendt af er­hvervsgartnerne for at kunne regulere højdevækst og/eller blomstringstids­punkt. Stoffet phosfon anvendes især til julestjerner og krysantemum, som ved denne behandling kan bringes i blomst på forud bestemte datoer. Spirehæmmende stoffer: Et stof som maleinhydrazid kan anvendes til at sinke eller forebygge uønsket spiring hos gulerødder, kartofler og løg; men behandlingen skal foregå senest 2 uger før optagning af afgrøderne. Midlet må ikke anvendes til andre spiselige afgrø­der.

 

Vækstfremmende stoffer: I kemisk ukrudtsbekæmpelse benytter man sig af visse vækstfremmende hormonstof­fer, som øger cellevæksten i såvel rod som top i en sådan grad, at alle celler­ne sprænges og planten dør.

 

Blomstringshormoner: Den naturlige blomstring hos planterne foregår tilsy­neladende bedst, når der er mangel på vækststoffer eller når disse ikke er aktive. Ad kunstig vej har man hidtil kun kunnet fremstille natriumnaftalaceat, som på Hawaii benyttes til at fremme blomstringen og dermed frugt­sætningen på ananasplanterne.

 

Kunstig frugtsætning: Efter bestøvning og befrugtning af en blomst udvikler frugtanlæggene vækststoffer, som fremmer frugtens vækst. Ved kunstigt at tilføre vækststoffet betanaphthoxy­eddikesyre til ubefrugtede frøanlæg kan man opnå frugtudvikling, en så­kaldt partenocarpi. Denne fremgangs­måde er her i landet anvendt i tomat­produktionen, i udlandet til figner og kerneløse vindruer.

 

Frugtudtynding: Visse vækststoffer fremmer pollensterilitet, hvilket vil si­ge, at støvkornenes spireevne ødelæg­ges. Hvis sådanne stoffer sprøjtes på frugttræer, oliven og vindruer, vil træet kaste frugterne af de sidst bestøvede blomster. Denne kunstige frugtudtyn­ding kan foretages med naftalineddike­syre.

 

Forebyggelse af frugtfald: Den mod­satte virkning kan man opnå ved sprøjtning med andre vækststoffer, som hindrer dannelse af et løsningslag mellem frugtstilk og kvist.

Se desuden artiklen Hormoner.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (18 stemmer)
Siden er blevet set 3.619 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Vil du boykotte noget fra Rusland?


Effektiv reklame - klik her