Logo

Virus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Virus

Virus er smitstoffer, der kan fremkalde virussygdomme (viroser) hos planter. Viruspartiklerne består af to dele. Yderst en kappe af protein (æggehvi­destoffer), der er af særlig sammensæt­ning for netop denne slags virus og som derfor kan bruges ved bestemmelsen af virusarten. Dernæst kappens indhold, der af opbygning er meget lig de stoffer (nukleinsyrer), som i de fleste levende organismer bestemmer de arvelige egenskaber. Viruspartiklernes smitte­evne og evne til at formere sig er bundet til disse nukleinsyrer. Viruspar­tikler kan ikke ses i almindeligt lysmi­kroskop; men i et elektronmikroskop kan det ses, at de kan optræde i forskellige former, som kugleformede, stavformede, trådformede m.fl. Infektion af virus kan kun ske ved en såring af plantecellernes yderste, hårde lag, cellevæggen. Efter at partiklen har »hæftet sig fast« på cellens yderside, opløses partiklens kappe, og indholdet af nukleinsyrer trænger ind i cellen. Her »overtager« de mere eller mindre cellens normale stofskifteprocesser, så at det netop er virusnukleinsyrerne, der bliver produceret, fremfor de stof­fer, cellen selv har brug for. Efter en tid omgiver nukleinsyrerne sig så med nye kapper, og mængden af virussmit­stof er på denne måde blevet mange­doblet ved cellens hjælp. Partiklerne kan derefter spredes fra celle til celle eller med saftstrømmen. Hele planten indeholder således virus, og stiklinger, podekviste og læggemateriale fra en sådan plante har allerede fra starten virussygdommen i sig. Derfor er en af de vigtigste forebyggende foranstalt­ninger, at man sørger for sunde moder­planter ved enhver formering af plan­ter. Virus kan hæmmes i deres smitteevne ved opvarmning. Dette benytter man i fremstillingen af sunde moder­planter, idet man ved den såkaldte varmeterapi (varmebehandling) i ret høj grad kan hæmme eller helbrede en række plante vi roser.

De forskellige virusarter findes i varie­rende mængder i forskellige dele af værtsplanten, men formerer sig nor­malt ikke i de yderste dele af skudspid­serne. Det betyder, at man på en virusangrebet plante kan skære den yderste spids af og formere nye planter ud fra denne. På den måde bevares plantens egenskaber i de nye planter, uden at »nissen flytter med« i form af virus. Spredning af virus i en plantebe­stand kan ske på flere måder. Ved sammenvoksning af træers rødder kan virus overføres fra det syge til det sunde træ. En lang række virus bliver overført af sugende dyr som bladlus, cikader, mellus, tæger og mider; i sådanne tilfælde skal forebyggelsen mod virussygdommen bestå i, at antal­let af smittebærende dyr holdes nede. Virus har ofte fået, skylden for de sygdomme, man ikke har kunnet finde andre årsager til. Det skyldes nok mest, at symptomerne på virussygdom­me kan være meget forskellige og ofte svære at erkende. Sygdomsbilledet kan strække sig fra generelt dårlig vækst uden andre .synlige symptomer til mere udprægede sygdomstegn i form af mis­farvninger og misdannelser, der går under navne som mosaiksyge, gulsot, revnebark, dværgsyge, krøllesyge. heksekoste m.fl. Enkelte vi roser anses for at være nyttige, fordi de giver planten et andet og efter nogles me­ning smukkere udseende end sunde planter af samme art; det gælder f.eks. det brogetbladede klokketræ (Abutilon striatum 'Thompsonii') og brogede tu­lipaner. Men langt størstedelen af de virussygdomme, der angriber vore kul­turplanter, svækker eller skæmmer planterne. På nelliker viser forskellige virussygdomme sig som stribede hjer­teblade, hvide ringe på bladene, døde bladpartier eller blot generelt dårlig vækst. Pelargonier, primula og roser kan få bladpletter og forskellige defor­miteter, hvis de angribes af virus. Van­skabte blomster med affarvede kron­blade hos krysantemum skyldes også en virus. Kirsebær- og blommetræer er værtsplanter for en lang række virus, bl.a. dværgsyge med små frugter som det mest iøjnefaldende symptom. Vi­rus kan hos tomater være skyld i, at frugterne mangler frø og derfor bliver bløde. Mange køkkenurter får blad­mosaik med gullige pletter (kål) eller gulsot med store, gule bladpartier (spi­nat). Hos frugtbuskene solbær og ribs ses ofte virosen »ribbesvind«, der viser sig ved skæve, asymmetriske blade og yderst ringe bærsætning. På æble er »stjernerevner« (ar på frugten), »gum­mived« (bløde, bøjelige grene) og »Iu­rede grene« nogle af de hyppigste virussygdomme.

Virussygdomme kan ikke bekæmpes med kemiske midler. Alle foranstalt­ninger går ud på at holde virussygdom­me ude af haven ved altid at bruge sunde moderplanter, sunde podekviste og kontrollerede læggekartofler.

 

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (11 stemmer)
Siden er blevet set 1.938 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?