Logo

Ceratostigma - Ceratostigma plumbaginoides

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ceratostigma - Ceratostigma plumbaginoides

 

Ceratostigma er næsten ukendt i Dan­mark, og af de otte arter, man har fundet i Kina, Himalaya, Etiopien og Somalia, er der formentlig kun en, Ceratostigma plumbaginoides, som kan overvintre på friland hos os. Måske vil den endda kræve et let vinterdække i umilde vintre.

Ceratostigma er sammensat af de to græske ord keras, der betyder horn, og stigma, der betyder støvfang. Slægten har fået dette navn, fordi disse planters støvfang er forsynet med vorter af form som små gevirer. Artsnavnet plumbaginoides henviser til, at blom­sten på denne art minder om blyrodens (Plmbago).

Ceratostigma plumbaginoides stammer fra det nordlige Kina og kom til Euro­pa allerede i 1846. I Syd- og Mellemeu­ropa har den efterhånden fundet stor udbredelse og bliver især påskønnet som haveplante som følge af sit krafti­ge rodnet med mange udløbere, der gør den velegnet til at stabilisere jor­den i mure og skråninger. Ceratostig­ma er en 20 cm høj halvbusk, der har rødligt farvede, træagtige stængler og glatte, omvendt ægformede, spredte blade; om efteråret får den dejlige rødbrune høstfarver. Den har meget smukke koboltblå blomster, som den bærer fra august til oktober. I formen minder blomsten som nævnt meget om blyrod, der anvendes som stueplante; men Ceratostigma har dog ikke de små kirtelhår på bægerbladene, som bly­rod har. Blomsterne sidder i små ende­stillede stande.

 

Ceratostigma er en staude med lysende koboltblå blomster.

 

Vækstkrav: Ceratostigma foretrækker en let, tør og veldrænet jord, gerne sandet og noget kalkholdig. Den trives bedst i sol, men kan også klare sig i let skygge. Bør som ovenfor nævnt i prin­cippet kunne overleve hele året på friland hos os, men en let vinterdæk­ning er tilrådelig.

 

Formering: Sker lettest ved deling om foråret; men de nye planter kan være lidt længe om at komme i gang ­undertiden kommer de først rigtig i vækst det følgende forår. Ceratostigma willmottianum er en no­get højere art med himmelblå blom­ster, men den er ikke vinterfast her i landet og bør kun forsøges på meget beskyttede steder eller i koldhus uden opvarmning.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (11 stemmer)
Siden er blevet set 2.968 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her