Logo

Edraianthus - Edraianthus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Edraianthus - Edraianthus

Navnet Edraianthus er sammensat af de to græske ord edraios = siddende og anthos = blomst. Edraianthus-slægten omfatter 11 arter, som alle findes i det sydøstlige Europas bjerge. Det er temmelig lave planter med smalle lancetformede eller linje­formede blade og forholdsvis store, opadvendte klokkeblomster. Bladene er ofte grågrønne og hårede. Blomster­ne er mørkviolette og op til 3 cm i diameter.

 

Vækstkrav: Edraianthus hører ikke til vore allernemmeste stenplanter; men anbringer man den på et passende tørt og helst solrigt sted i en mursprække eller et stendige, har man en god chance for at få den til at trives, og alle arternes blomstring er overraskende smuk.

Planten foretrækker en næringsrig og noget kalkholdig jord. En let vinter­dækning er tilrådelig, og om vinteren må den gerne stå meget tørt, svarende til klimaet i dens hjemland. Formeringen kan ske ved frø, som man ruller ind i en klump fugtig jord og klemmer fast i en mursprække om foråret. Sikrest er det dog at  dele planten eller benytte sig af urteagtige stiklinger i en kold bænk.

 

Edraianthus pumilio skal have en tør, stenet vokseplads.

 

Arter:

Edraianthus dalmaticus kom­mer fra de dalmatiske bjerge langs Jugoslaviens kyst. Den danner små puder af lancetformede blade, og de violetblå blomster er samlet i opad­vendte hoveder på 5-10. Blomstringen finder sted fra maj til juli, og planten bliver ca. 15 cm høj.

 

Edraianthus graminifolius findes i de østlige Alper og Appenninerne; grami­nifolius betyder græsbladet, og på dansk kaldes den undertiden græsbla­det hylsterklokke, fordi de blåviolette klokkeblomster, der sidder samlet i små hoveder, er indfattet i et hylster af smalle svøbblade. Den blomstrer i ju­ni-juli og bliver ca. 15 cm høj.

 

Edraianthus pumilio bliver kun ca. 10 cm høj. Bladene er små og stive, næsten nåleformede og stærkt behåre­de, hvilket giver hele planten et sølv­skinnende præg. Blomsterne er enkel­te, blåviolette og udvikles midt på sommeren. Artsnavnet pumilio bety­der på latin »dværg« og hentyder til, at denne art er den laveste.

 

Edraianthus serpyllifolius har krybende stængler med mørkegrønne, glatte bla­de. De mørkviolette blomster er indtil 3 cm i tværsnit. De sidder enkeltvis på enden af de ca. 10 cm lange stilke. Arten hører hjemme i Østalperne og Dalmatien.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.713 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken type brændstof bruger din bil?



Effektiv reklame - klik her