Logo

Forglemmigej - Myosotis scorpioides

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Forglemmigej - Myosotis scorpioides

Navnet myosotis betyder museøre; men ifølge en poetisk bog om »blom­stersproget« fra 1845 betød planten ihukommelse, idet den blå blomsterfarve var troskabens farve. I oldtiden anvendte den gamle Dioskurides udtræk af planten til elskovsdrikke.

Forglemmigej er en elsket haveblomst, ofte udplantet om efteråret for at få en fin blomstring i det tidlige forår sammen med tulipaner og andre forårs­bebudere.

De forskellige arter af forglemmigej er enten enårige, toårige eller flerårige. Det er ret lave planter med ru stængler og løv. Bladene er aflange eller lan­cetformede. Blomsterne er små og sidder samlet i blomsterstande, der kaldes svikler. Kronbladene er himmelblå med gullige skæl, som lukker for kron­røret.

Den afbildede Myosotis scorpioides hører hjemme i enge og andre fugtige voksepladser. Den har ret store og meget smukke blomster.

 

En egentlig ukrudtsplante er snarere MARK-FORGLEMMIGEJ (Myosotis arvensis), som er mindre vækstkraftig og med ganske små blomster. Den træffes ofte på sandjord, men bliver aldrig noget besværligt ukrudt. Fjernes ved håndlugning.

--

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 5.106 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her