Logo

Fungicider

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fungicider

Fungicider er et fællesnavn for svam­pedræbende midler, der kan forebygge og bekæmpe svampeangreb, især på dyrkede planter. Ved anvendelsen af kemiske bekæmpelsesmidler i svampe­udryddelsen udnyttes det forhold, at en række kemiske forbindelser er ugif­tige over for kulturplanterne, men gif­tige over for svampene. Før sådanne midler imidlertid kan anvendes til be­handling af spiselige afgrøder, må de­res virkning på mennesker og dyr også fastslås, ligesom midlernes evne til at nedbrydes biologisk samt den hastig­hed, hvormed nedbrydningen foregår, undersøges. På basis af sådanne under­søgelser inddeles midlerne i fire fare­klasser: X, A, B og C (se artiklen Fareklasser).

Et fungicids giftvirkning beror på en række forskellige mekanismer. Ved kemisk bekæmpelse skelnes der mel­lem forebyggende og direkte helbre­dende virkninger. Ved forebyggelse overdækkes sunde planter med en hin­de af fungicidet, hvorved svampespo­rer hindres i at spire på planten. Ved udviklingen af de såkaldt systemiske fungicider, der optages af planten, er det nu muligt at slå de skadelige svam­pe ihjel.

 

Kobbermidler: Bordeauxvæske blev anvendt som svampebeskyttelsesmid­del fra ca. 1880, og senere også med held mod kartoffelskimmel m.m. Da midlet forårsager bladsvidninger, er det senere erstattet med andre kobber­forbindelser, f.eks. kobberoxyklorid, der er placeret i fareklasse C uden karenstid.

Svovlmidler i form af svovlkalk blev almindeligt anvendt i begyndelsen af det 20. årh. På grund af faren for bladsvidning er det nu erstattet af fint formalet svovl. Svovlforbindelser er virksomme mod bl.a. meldug og æble­skurv og hører til fareklasse C. Af de organiske svovlmidler kan nævnes Thi­ram, der bruges til afsvampning, be­kæmpelse af skurv og gråskimmel samt mod Gloeosporium. Mod de samme svampe kan anvendes Captan og Eu­parin M, der også klassificeres i gruppe C, men med en uges karenstid. Kviksølvforbindelser er meget giftige. Germisan anvendtes tidligere til af­svampning af frø, såkaldt frøbejds­ning, men blev forbudt til almindelig brug, da kviksølvbehandlet sædekorn blev solgt til foderbrug. Kviksølvbejds­ning anvendes dog stadig til stamsæd, da der ikke er fundet nogen effektiv erstatning for kviksølv.

 

Aromatiske forbindelser: Bifenyl an­vendes til bekæmpelse af lagersygdom­me hos citrusfrugter, der ofte hjemsø­ges af en grøn Penicillium-art. Brassi­col anvendes almindeligt til jorddesin­fektion og mod skimmel på blomster­løg samt mod kartoffelskurv og rodfilt­svamp.

 

Svampedræbende midler eller systemi­ske svampemidler kan dræbe svampe­mycelium, selvom dette er omgivet af plantevæv. Midlerne transporteres med saftstrømmen ud i de yngre plan­tedele. Som eksempel kan nævnes Benlate, der klassificeres i gruppe C; dets karenstid er to uger. Midlet an­vendes med god virkning mod grå­skimmel, meldug på jordbær, æble­skurv, æblemeldug, Gloeosporium og grå monilia på surkirsebær. Thiaben­dazol anvendes også mod lagersvampe hos citrusfrugter; det er i fareklasse C, men har ingen karenstid.

De forskellige fungicider kan enten udsprøjtes i væskeform eller doseres i pudderform med henholdsvis vand eller klæbe- og fortyndingsmidler som bærestof. I Danmark godkendes de forskellige midler af Statens plantepa­tologiske forsøg (SPF) til en nærmere angivet anvendelse, efter at midlerne er godkendt og klassificeret af Statens Giftnævn.

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (11 stemmer)
Siden er blevet set 5.919 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?