Det er blomsterne fra denne plante, der blev sat i gentlemens knaphuller, i brudebuketter og som smykke i pigernes hår, når de skulle til deres første bal. De duftende, fyldte, hvide blomster er stadig efterspurgt.
Desværre er Gardenia en vanskelig plante i stuen, fordi den både skal have høj luftfugtighed og rigelig varme for at blomstre tilfredsstillende. I en vinterhave er den ideel. Men behandles den som gæst i huset og inviteres indenfor en uge eller to for derpå at flyttes tilbage i vinterhaven, kan man i den tid nyde dens skønhed og duft.
Gardenia er opkaldt efter en Dr. Alexander Garden, en fremtrædende botaniker som boede i Charleston, Carolina, i det 18. århundrede. Den hører til Rubiaceae·familien. Der findes ca. 60 arter af denne stedsegrønne busk, som gror vildt i Asien og Afrika. Kun en af dem dyrkes i almindelighed, det drejer sig om Gardenia jasminoides, som hører hjemme i både Kina og Japan, og som kom hertil i 1754. Bladene er skinnende mørkt grønne, smalt tilspidsede, ca. 10 cm lange og ca. 5 cm brede. Den oprindelige vildart har ikke dobbelte blomster; det har derimod de dyrkede former. Der er én varietet, som blomstrer om vinteren, G. jasminoides »Veitchiana«.
Gardenia forhandles lige før de skal til at springe ud. Vælg planter med blanke, grønne blade og velformet vækst og mange knopper.
Billedet øverst: Gardenia jasminoides har en vidunderlig, tung duft. Den er vanskelig at have i længere tid som stueplante og trives bedst i vinterhave. Blomsterne er rent hvide, men bliver senere smukt cremefarvede.
Af og til ser man varierende former. Dette er Gardenia jasmineides »Rothrnanii«.
STØRRELSE: De handles normalt 30 cm høje, men de kan blive op til 1,2 m høje og 1 m brede.
VÆKST: Langsom, sjældent over 15 cm om året.
BLOMSTRING: De voksagtige blomster kommer om sommeren mellem maj og september. Der er ikke nogen egentlig hovedblomstringstid: blomsterne afløser hinanden. De skades let, så pas på dem. De gulner med alderen. Gj.»Veitchiana« blomstrer om vinteren.
DUFT: En pragtfuld, kraftig jasminduft.
LYS: De skal have masser af lys, men ikke direkte sol om sommeren.
TEMPERATUR: Klarer om vinteren ned til 10°C i hvileperioden, men må have mindst 18°C om sommeren, hvis de skal blomstre rigt. Tåler op til 24°C hvis de får tilsvarende høj luftfugtighed. Gj. »Veitchiana« må ikke komme under 18-22°C om vinteren.
VANDING: De kræver ret meget vand, nok 3 gange om ugen i sommerens løb, og kun regnvand. Om vinteren vandes de mindre - kun 1 gang om ugen. Vandet skal være lunkent og stadig enten regn· vand eller andet kalkfrit vand.
GØDNING: Vand med halv normal dosis hver 14. dag i blomstringstiden.
LUFTFUGTIGHED: Overbruses regelmæssigt med lunkent regnvand. Helst hver dag året rundt. Det er afgørende for en rig blomstring. Undgå at ramme selve blomsten, da den ellers får pletter. Har man den i væksthus, holdes gulvet vådt for at holde luftfugtigheden høj.
RENGØRING: Det skulle være nok med den daglige douche. Hvis ikke kan man bruge bladglans hveranden måned, men undgå at sprøjte på blomsterne.
STUELUFT: Selvom de ikke tåler træk, må rummet alligevel være ventileret. De tåler ikke gasos.
JORD: En rig, kalkfri pottejord.
OMPOTNING: Om foråret, afhængigt af tilvæksten. En årlig ompotning er ikke nødvendig, hvis plantens rødder ikke fylder potten helt ud.
BESKÆRING: Hold den velformet og fjern skæmmende skud. Ældre planter kan skæres tilbage efter blomstring. Hos unge planter knibes endeskuddene om sommeren, for at stimulere forgrening.
FORMERING: Unge skudspidsstiklinge tages sidst på vinteren eller tidligt om foråret. Stikkes i formeringskasse eller plasticpose i en pottejord af sand og spagnum. Temperaturen 18·21°C.
LEVETID: Da de unge planter blomstrer bedst, betaler det sig kun at have dem i 3·4 år og hele tiden forny dem ved stiklinge.
SELSKABSPLANTER: Da de ikke holder af stueluft, er det bedst at have dem for sig selv.
LET/VANSKELIG: Har man et opvarmet drivhus eller en vinterhave, er de ret nemme, men i en stue kan de være vanskelige.
Ompotning
1.Ompot om foråret, hvis potten er blevet for lille, og rødder vokser ud gennem drænhullet. Lad den i fred i vækstsæsonen. Vand den igennem.
2. Tilbered nummeret større potte med drænlag og et lag fugtig, kalkfri, spagnumblandet kompost.
3. Hold den gamle potte med den ene hånd og støt komposten med den anden. Bank potteranden til planten løsnes.
4. Uden at beskadige rødderne fjernes noget af den gamle jord med en pind eller blyant.
5. Stil planten midt i den ny potte.
6. Fyld op med frisk kompost. Alle rødder skal være dækkede, og jorden trykkes sammen. Stil den skygget og uden vand et par dage. Det fremmer rodvæksten.
Stiklinge
1. Tag skudspidsstiklinge sidst på vinteren eller tidligt forår. De stikkes helst i en formeringskasse, eventuelt i potte, med drænlag og lige dele sand og spagnum.
2. Vælg et endeskud med mindst 2 par sunde blade og endeknop. Skær den af over et bladpar, 8-10 cm lang.
3. Stiklingen tilskæres lige under et blad.
4. Derpå fjernes nederste bladpar.
5. Dyp snitfladen i hormonpudder og ryst det overskydende af
6. Langs pottevæggen laves huller i komposten med en blyant.
7. Sæt stiklingen med snitfladen på bunden af hullet og bladene fri af komposten.
8. Gennemvand og dæk med plasticpose holdt oppe af en ståltrådsbøjle. Fjern dækket 5 minutter hver dag. Komposten må aldrig tørre ud. Stilles ved 18-20°C.
3 uger senere fjernes posen. Når stiklingene er i vækst, ompottes de normalt.
Beskæring
Knib skudspidserne hos unge planter, så vil de forgrene sig.
Fjern uharmoniske skud i marts. Skær lige over et bladpar.
Luftfugtighed
Sprøjt hver dag med lunkent regnvand. Ram ikke knopper og blomster, der ellers vil få pletter.
Stil potten i en rigelig potteskjuler med våd spagnum.
Hvad gik galt?
1. Blomsterknopperne falder af, før de springer ud. For tør luft. Stil potten på våde småsten og douch daglig med blødt vand.
2. Misfarvede blomster: Pletter af vandsprøjt. Sprøjt aldrig på blomsterne.
3. Bladene med hvide, uldagtige pletter. Uldlus. Fjernes med vatpind dyppet i sprit, eller sprøjt med malathion.
4. Særlig unge blade bliver gule med grønne nerver. Klorose. For kalkholdigt vand. Vand med 1 ‰ jernsulfat. Derefter bruges kun kalkfrit vand.
5. Gule blade. Spind på undersiden. Rødt spind. Sprøjt med »hvid olie« eller malathion. Øg luftfugtigheden.
6. Blege, gullige blade. Lysmangel. Stilles lysere.
7. Misfarvede blade med brune, skjoldformede insekter på undersiden. Skjoldlus. Fjernes med vatpind dyppet i sprit.
--