Logo

Guldorange - kumquat - Fortunella japonica

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Guldorange - kumquat - Fortunella japonica

Guldorange er hjemmehørende i Kina, hvor man kalder den kumquat, et navn, der af og til også anvendes i Danmark. Det er en lav, tornet busk med kantede grene. Bladene er blanke og prikkede af gennemskinnelige kirt­ler med aromatisk olie. Blomsterne er hvide og velduftende og udvikles næ­sten hele året rundt. De valnødstore frugter, der er spiselige, er guldgule. og søde, med en bitter eftersmag.

 

Guldorange (Fortunella japonica) er en nem stueplante med blomster og frugter næsten hele året.

 

Pasning: Pottejorden kan være stan­dardjord, baseret på tørv og iblandet lidt sand. Om sommeren kan planten stilles udendørs pli et sted, hvor der er meget lys, men hvor den er beskyttet mod direkte sol. Den vandes og gødes regelmæssigt. Om vinteren skal guld­orange stå køligt, men frostfrit. Den bør vandes sparsomt, men potteklum­pen må aldrig blive helt gennemtør. Planten kræver ikke næring om vinte­ren. Frugterne er holdbare og dekora­tive. Hvis der er mange frugter på planten, kan man risikere, at bladene bliver gule eller at de falder af. For at få bedre forgrening af planten kan man beskære den om foråret. Ved årlig om­plantning undgås, at væksten standser.

 

Anvendelse: En god, holdbar stue­plante. I koldhus eller vinterhave ud­vikles den dog endnu bedre end i vindueskarmen. I Østasien anvendes frugterne til kandisering eller indlagt i sirup. Desuden serveres de som des­sert og indgår i rijsttafel.

 

Formering: Guldorange kan stikkes hele året ved hjælp af top- eller ledstik­linger. Når man stikker i en let og porøs jord ved en temperatur på 20-­25°C, varer det ca. 3 uger, før stiklin­gerne har rod.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (21 stemmer)
Siden er blevet set 7.161 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her