Logo

Hårdførhed

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Hårdførhed

Kobjælde blomstrer i Alperne, endnu inden sneen er forsvundet.

 

Ved hårdførhed hos planter forstås deres evne til at overleve ugunstige ydre vækstbetingelser. Også for kultur­planternes vedkommende gælder den såkaldte minimumslov: at vækstbetin­gelsernes laveste faktor sætter en un­dergrænse for al vækst. Alle kultur­planter dyrkes under forhold, der ikke ligner deres »hjemlige« betingelser ret meget; det er derfor af største betyd­ning, at disse grænser respekteres fra dyrkerens side.

 

Temperaturforhold: Kulturplanter på friland vil altid være udsat for uvante temperatursvingninger. Vinterens til tider meget lave temperaturer kan medføre frost- eller kuldeskader af forskellig grad og kan i visse tilfælde medføre planternes død. De strenge vintre i begyndelsen af 1940rne bliver ofte anvendt som målestok for træ- og urteagtige planters hårdførhedsgrad på friland. Varmeskader på frilandsplan­ter spiller i Danmark næppe nogen større rolle for et godt æstetisk-økono­misk resultat. Derimod er varmeska­der, der som regel viser sig som svidning, et almindeligt fænomen ved væksthusplanter, hvor de som regel medfører uheldige økonomiske konse­kvenser. I disse tilfælde skyldes ska­derne oftest uagtsomhed.

 

Fugtighedsforhold: Ved normale jord­bundsforhold med god gennemtrænge­lighedsevne for vand vil skader ved overvanding sjældent forekomme. Dog kan der i sjældne tilfælde iagttages drypskader på planter under tagud­hæng eller lignende. Derimod er tørke­skader ret almindelige i den danske sommer. Planternes egne regulerings­organer, spalteåbningerne , sørger for en vis balance mellem optagelsen af vand og vandudskillelsens størrelse, men ved længere tørkeperioder er de utilstrækkelige. Især nyplantede kul­turer er udsat for tørkeskader.

 

Andre forhold: Vindforholdene spiller en væsentlig rolle, idet ikke alle plan­ter er lige vindføre. Vindskader vil uvægerlig opstå, hvor planterne udsæt­tes for vedvarende, ensidig vindpåvirk­ning. Medregnes kan dog ikke pludse­lig opståede stormskader, selvom disse også skyldes ydre faktorer. Vindska­der viser sig som regel ved misvækst eller svidning. Kemiske skader må man i dag også medregne, når der tales om hårdførhed i forhold til ydre på­virkninger. Saltningen i vintermåne­derne er skyld i mange bytræers død, ligesom udstødningsgassernes indhold af tungmetaller medfører forgiftnings­symptomer hos planter.

For at opfylde kulturplanternes særlige vækstkrav og opnå tilfredsstillende økonomiske og æstetiske resultater er det ofte nødvendigt at hjælpe dem i kampen for at overleve. Dette kan ske på en række måder, alt efter hvilke forhold det er, der sætter grænse for plantevæksten. Mod kuldeskader kan der afdækkes med spagnum, løv, gran­ris eller lignende; tørkeskader kan imødegås ved vanding, fugtighedsska­der ved dræning, vindskader ved lægi­vende foranstaltninger osv., alt sam­men for at hæve det hårdførhedsni­veau, der begrænser kulturplanternes evne til at overleve ændrede vækstbe­tingelser.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.066 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!