Logo

Hæmstoffer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hæmstoffer

Væksthæmmende stoffer anvendes i moderne planteproduktion for at hindre kulturplanter i at opnå uønsket tilvækst. Her julestjerne.

 

Kartofler og løg under lagring behandles ofte med væksthæm­mende præparater for at undgå spiring og dermed tab af næ­ringsværdi.

I planterne findes en række stoffer, der på forskellig måde har afgørende indflydelse på planternes livsprocesser og fysiske udvikling, særlig deres formdannelse og individ udvikling. Disse stoffer kaldes vækststoffer og inddeles i tre grupper, nemlig embryonalvækst­stoffer, auxiner og gibberelliner. Alle er organiske stoffer, der udløser, frem­mer, hæmmer eller modificerer plan­ternes vækst.

Et eksempel på, hvorledes en hæm­ningsfunktion kan udøves, kan iagtta­ges i det plantefysiologiske begreb, der kaldes hvile - en tilstand, hvor væksten er hæmmet af indre faktorer. Dvale er derimod en tilstand, hvor væksten er hæmmet af ydre faktorer såsom tempe­raturforhold, nedbørsforhold o.lign. Kimen i frø, knopperne hos kartoffel­knolde og visse løvtræer har ligeledes en hvileperiode, og man har påvist, at denne hvile skyldes tilstedeværelsen af vækst hæmmende stoffer, der senere sættes ud af spillet, hvorved hvilen ophæves. Kunstige hæmstoffer bliver i vid udstrækning anvendt i moderne planteproduktion. Velkendt er de la­ve, smukt blomstrende julestjerner , men også de små krysantemum er resultatet af behandling med vækst­hæmmende stoffer. Oplagrede kartof­felknolde og løg behandles med hæm­stoffer for at forhindre spiring og tab af næringsværdi; behandlede kartofler kan ikke anvendes som læggekartofler. På friland kan man finde anvendelse af hæmstoffer i frugtavlen, idet man ved behandling med et auxin kan forhindre tidligt frugtfald og dermed et ringere økonomisk resultat.

Herudover kan plantevækst hæmmes af en række andre faktorer. Flere plan­ter udskiller i naturen fra rødder, stæn­gel eller blade forskellige stoffer, der virker hæmmende på andre planters vækst. Hæmstoffer kan også udskilles fra døde og henrådnende plantedele i jorden. Forholdet er endnu meget lidt undersøgt, men det er dog påvist, at æteriske olier, sennepsolier og kuma­rin hæmmer andre planters spiring og vækst. Mikro-organismerne i planter­nes rodzone kan ligeledes i visse tilfæl­de have en hæmmende virkning på plantevæksten, idet de kan være i stand til at udskille væksthæmmende stoffer; virkningen omtales ofte som jordtræt­hed. Forholdet har intet at gøre med den konkurrencesituation, der kan op­stå mellem disse organismer og den øvrige vegetation, hvor rodzonen er tilført mineralfattige, kulstofrige mate­rialer.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.419 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her