Logo

Haberlea - Haberlea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Haberlea - Haberlea

Haberlea er en lille planteslægt, der kun omfatter to arter. De hører begge hjemme i Balkanlandenes bjerge og er desværre så vanskelige i det danske klima, at de kun kan anbefales til havefolk, der vil ofre ekstra omhu på deres pleje. Begge arter er stauder med tykke, stedsegrønne, groft takke­de og noget læderagtige blade i roset­ter. Hele planten bliver 10-15 cm høj. De tragtformede blomster, der frem­kommer i forsommeren, er forholdsvis store, 2-3 cm i diameter, og sidder flere sammen for enden af bladløse stængler. Planten er opkaldt efter C. Haberle (død 1831), der var professor i botanik i Pest.

 

Vækstkrav: Haberlea kan kun trives godt på friland i de vandrette sprækker i en plantemur eller mellem større klippestykker i et stenbed. Den tåler ikke for megen direkte sol, men kan vokse i både skygge og halvskygge. I den første tid efter plantningen må man sørge for at holde jorden temme­lig fugtig, men derefter ophører man gradvis med at vande, så planten tvin­ges til at sætte lange rødder for selv at søge fugtighed; man må dog hele tiden være parat til at hjælpe den, hvis der er tegn på, at den vantrives. Om sommeren er Haberlea ikke nogen særlig sart plante, og den er ikke kræsen med hensyn til jorden. Den er imidlertid vanskelig at overvintre og skal absolut vinterdækkes. Da bladene er stedse­grønne, er grangrene det bedste dæk­kemateriale, idet planten let rådner under halm eller blade. Det anbefales at dække med glas eller en skråtstillet tagsten, men det er unægtelig ikke så pynteligt i haven. Hvor den trives godt, kan den efterhånden danne store tæpper. I koldhus er Haberlea en nem plante.

 

Formering: Hvor planterne har bredt sig med nye rosetter, er det nemmest at opformere dem ved at skære roset­terne fra til udplantning. Formeringen kan dog også ske ved bladstiklinger. Det foregår ved afskæring af udvokse­de blade med en lang bladstilk, som stikkes dybt i fugtigt, kalkholdigt grus. Man kan også så det meget fine frø i bænk eller potte. Vil man så på friland, kan man rulle frøet ind i en lille jordkugle, som presses ind i en mur­revne. Småplanterne vokser meget langsomt i begyndelsen og må passes omhyggeligt med vand og skygge.

 

Arter:

Haberlea ferdinandi-coburgii er opkaldt efter den stærkt naturinteres­serede kong Ferdinand af Bulgarien. Den har bredt lancetformede, blanke, grønne blade, som er behårede langs den takkede rand. Blomsterne er vio­lette med gult svælg.

 

Haberlea rhodopensis har fået navn efter Rhodope-bjergene i det sydvestli­ge Bulgarien. Bladene er grove re og bredere end hos den foregående art og ofte lidt brunlige på undersiden; i ran­den er de besat med korte hår. Blom­sten er blåviolet; men der findes en hvid sort med gult svælg, 'Virginalis'.

'Virginalis' er en hvid sort af Haberlea rhodopensis.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.502 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!