Logo

Insektmidler - Insekticider

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Insektmidler eller insekticider (»in­sektdræbere«) er en fællesbetegnelse for en lang række kemiske forbindel­ser, der virker dræbende på insekter, deres larver eller ægstadium. Insekt­midlerne kan virke som kontaktgifte, hvor insektet dræbes ved berøring med stoffet; andre midler virker først ved fortæring og optagelse i insektets tarm­system. En tredje gruppe virker ved, at insektet indånder giften. Insekticider­ne kan spredes ved opblanding i klid, der ædes, eller ved pudring og sprøjt­ning af planternes overflade. I sidst­nævnte tilfælde tilsætter man emul­sionsstoffer, klæbemidler og spredemidler. I lukkede rum (væksthuse, vin­terhaver) kan midlerne tilføres i luft­form, enten som aerosoler eller ved afbrænding.

 

Lindan og DDT: Under 2. verdenskrig kom de såkaldte klorerede kulbrinter frem; stoffer som DDT og Lindan var virkelige sensationer, idet de var uhyre effektive og relativt ugiftige. DDT var virksomt over for biller, jordlopper, larver, fluer og myg. Senere opstod der imidlertid resistens hos insekterne, så de ikke blev dræbt af giftstofferne. Da det også viste sig, at der gik op mod hundrede år, før 95% af DDT var nedbrudt, blev stoffet forbudt i Dan­mark i 1969. Lindan virker over for de samme insekter som DDT, men derud­over også over for æble- og blomme­hvepse samt en række bladlusearter. Det er stadig tilladt at anvende Lindan, da det anses for lettere nedbryde­ligt end DDT; men da stoffet har en ubehagelig, muggen lugt, skal det an­vendes med varsomhed ved spiselige afgrøder, specielt rodfrugt er.

 

Parathion: Parathion- eller thiofosmid­ler med handelsnavne som Bladan og Malathion er systemiske stoffer, dvs. at de optages af og føres rundt i planterne og på denne måde virker særdeles effektivt. Midlerne kan både vandes og sprøjtes ud: De systemiske midler er meget giftige, men nedbry­des hurtigt af mikro-organismer; 95% af stoffet nedbrydes på ca. 30 dage. Pyretrum bruges igen i dag som insekt­middel, da det også let nedbrydes. Kontrol med insektmidler: Der er i vor tid udviklet en så stor mængde kemiske midler, at udbuddet er næsten uover­skueligt. Der er derfor nu blevet opret­tet en række statslige institutioner, som varetager brugerens interesser. Det Danske Giftnævn har inddelt alle insektmidler, svampemidler, ukrudts­midler og øvrige kemikalier til land- og havebrug i de 4 fareklasser X, A, B og C, hvor klasse X er giftigst. Samtidig fastsættes den såkaldte karenstid, dvs. den tid, der skal hengå fra sprøjtnin­gen, til det pågældende produkt må spises. Giftnævnets gruridlag er LD50 (letal eller dødelig dosis for 50% af forsøgsdyrene ). Det angiver stoffernes giftighed i forhold til den dødelige dosis over for f.eks. rotter, målt i milligram pr. kg. rotte. Da nogle dyr kan være unormalt sarte eller mod­standsdygtige over for et stof, ansættes den dødelige dosis til drab af 50% af forsøgsdyrene. Samtidig undersøges den mikrobiologiske eller kemiske nedbrydning af midlerne, udtrykt ved den tid, det tager at få 95% af stoffet nedbrudt.

Statens planteavlsforsøg: Foruden Giftnævnets klassificering af midlernes giftighed foretages en afprøvning hos Statens Planteavlstorsøg. Resultatet af afprøvningen offentliggøres hvert år, og en liste over godkendte midler kan fås ved henvendelse til Statens Plante­patalogiske Forsøg, Lottenborgvej 2, 2800 Lyngby. Ved afprøvningen god­kendes koncentrationen af et givet middel over for en række insekter og afgrøder samtidig med, at tidsrummet mellem behandling og høst fastsættes. Da der hvert år kommer nye midler, skal der ikke nævnes specielle midler her; men får en haveejer et problem med f.eks. bladlus på æbler, vil der i ethvert havecenter findes et middel, godkendt i klasse C, til denne specielle brug i en nærmere angivet koncentration. Det er vigtigt at huske på, at de koncentrerede insektmidler lige så vel som koncentrerede rengøringsmidler o.lign. skal opbevares på et for børn utilgængeligt sted. Ved brug af midler­ne bør man ikke spilde på tøj eller hud; hvis det skulle ske, så skift tøj og vask hænderne og de oversprøjtede hudpar­tier omhyggeligt.

I en almindelig parcelhushave bør der ikke bruges insektmidler mere end højst nødvendigt. Ved sprøjtning dræ­bes også skadedyrenes naturlige fjen­der, de »nyttige« insekter, og giftmid­lerne ophobes i de fugle, som æder de sprøjteramte skadedyr. Det er derfor vigtigt at forebygge angreb ved at hol­de planterne i en harmonisk vækst, ved at fjerne angrebne plantedele med insektæg og brænde disse, eller ved at vaske de første spæde insektforekom­ster af med en kraftig vandstråle. Der har i de senere år været talt meget om biologisk insektbekæmpelse, hvor de skadelige insekters naturlige fjender fremmes mest muligt eller ligefrem købes; det er dog endnu ikke udviklet nok til anvendelse i privathaver; men den dag kommer muligvis, hvor en æske med tusind mariehøns, der kan æde alle de rosenbladlus, der findes i haven, kan købes billigt. Indtil da er det værd at vide, at mange af havens fugle også er effektive i bekæmpelsen af insekter. En musvit samler i tusind­vis af larver og andre skadedyr til sine sultne unger og sikrer derved haveeje­ren en bedre afgrøde.

Se også artiklerne Bekæmpelsesmid­ler, DDT, Fareklasser.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.472 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os