Kalmia er vildtvoksende i den østlige del af Nordamerika. Planten blev navngivet af Linne , der opkaldte den efter en finsk botaniker, Peter Kalm (1715-79). Kalmia-slægten består af stedsegrønne arter og en enkelt løvfældende art. Kun få af disse har fundet vej ind i vore haver. Det er buske eller små træer med læderagtige, helrandede, stilkede blade, der sidder spredt eller uregelmæssigt kransstillet. Blomsterne er helkronede. kopformede og har små udposninger, hvori de 10 støvdragere er gemt, indtil de pludselig ved modenhed springer frem og støvet spredes.
Bredbladet kalmia (Kalmia latifolia) har de største blomster af de tre omtalte arter.
Vækstkrav: Kalmia hører tillyngfamilien og skal ligesom mange andre slægter i denne familie vokse i jord med lavt reaktionstal, dvs. sur jord. Råder man ikke over en sådan jord, bør man iblande rigeligt med tørvestrøelse, gøde med f.eks. svovlsur ammoniak om foråret og gerne blande eller dække jorden med bladjord. For at planterne skal trives og blomstre godt, bør jorden være tilstrækkelig fugtig; der bør være læ og rigelig med sol.
Anvendelse: Planten er især smuk i busket sammen med andre surbundsplanter som gaultheria, liljekonvalbusk, pieris og rododendron. Da planterne undertiden bliver bare nedentil, giver det en god virkning, når bregner, primula 'eller lyng anvendes som underplantning.
Arter:
Bredbladet kalmia (Kalmia latifolia) bliver ca. 2 m høj. Bladene er spredte eller uregelmæssigt kransstillede med mørkegrøn overside og gulgrøn underside, 5-6 cm lange; blomsterstanden er en endestillet halvskærm. Blomsterne er lys rosa , sjældent hvide, og har mørkere røde prikker på indersiden. Planten blomstrer i juni. Bør kun plantes på beskyttede steder i læ. Den er ikke helt hårdfør i Danmark, men da det er den smukkeste af de kendte Kalmia, er det et forsøg værd at plante den i sin have.
Smalbladet kalmia (Kalmia angustifolia) er mere spinkel end den foregående art og bliver ca. 1 m høj. Væksten er ofte ret åben og bred; bladene er 2-6 cm lange og lysegrønne. Blomsterne er ret små og sidder samlet i sidestillede halvskærme. Planten blomstrer i juli-august; farven er lysrosa til purpurrosa. Smalbladet kalmia er mere hårdfør end bredbladet kalmia og kan tåle at vokse ved bredden af søer og vandløb i fugtig mosejord. Sorten 'Rubra' har kraftigere farvede blomster end arten, og dens blade er noget bredere,
Kalmia polifolia bliver 50 cm høj, Den har en kompakt vækst med oprette skud og ovale blade, der er blågrønne på oversiden og hvidlige på undersiden. Blomsterne er lyserøde, sidder på lange stilke og er svagt nikkende.
Skadedyr: Rådyr er meget glade for kalmia, især om vinteren, og bor man i et område, hvor rådyr færdes, bør man beskytte planterne med trådvæv.