Logo

Kambregne - Blechnum spicant

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kambregne - Blechnum spicant

Kambregne har sit danske navn efter de kamformet fjerdelte blade, mens det botaniske navn oprindelig var et græsk navn på en bregne. Kambregne findes i skyggefulde bjergskove rundt om i verden; i Danmark træffer man den især i Jylland på nordskråninger med græsdækket jord. De grønne bla­de er indtil 30 cm lange og sidder næsten vandret; de er vintergrønne. men visner om foråret, når de nye blade udvikles. De sporebærende bla­de er opretvoksende og næsten 60 cm lange; de visner om efteråret.

 

Vækstkrav: Kambregne er en glimren­de havebregne, som trives i enhver dybmuldet bladjord, helst med sur re­aktion. Den kræver skygge eller halv­skygge og tørrer væk på tør jord og i sol. Den er helt hårdfør hos os.

 

Pleje: Kambregne formeres let ved deling af ældre planter, mens sporefor­mering er langsommelig og besværlig. I planteskolerne sælges kambregne som potteplante og kan derfor udplantes i hele vækstsæsonen.

 

Kambregne (Blechnum spicant) er næsten stedsegrøn og velegnet i havens skovbundsplantning.

 

Anvendelse: Kambregne kan som de øvrige havebregner anvendes i havens »skovbund« sammen med andre skyg­getålende bundplanter som bispehue, hasselurt, skumblomst, vinterglans og vintergrøn.

 

Andre arter:

Krybende kambregne (Blechnum penna-marina) hører hjem­me på den sydlige halvkugle. Her­hjemme bliver den kun 15 cm høj. Den har en krybende rodstok, som breder sig til alle sider, og de stedsegrønne, læderagtige blade danner en tæt bund under træer og buske. Der skal blandes rigelig med tørvestrøelse i jorden, så at fugtighedsgraden bliver så stor som mulig. Bregnen er ikke helt hårdfør og bør vinterdækkes med granris, så vin­terfrost og forårssol ikke svider blade­ne. Den danner ikke sporebærende blade i vort klima.

 

Palmebregne (Blechnum gibbum) hø­rer til samme slægt som kambregne. Se artiklen Palmebregne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.742 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her