Logo

Kamelie - Camellia japonica

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kamelie - Camellia japonica

Camellia-slægten er hjemmehørende i Kina og Japan, hvor planterne vokser i bjergskovene; navnet Camellia er gi­vet til ære for jesuiter-farmaceuten Georg Josef Kamel (1661-1706), der fra 1688 botaniserede på Filippinerne. Kamelie, der i 1739 kom til England fra Østasien, er en busk med spredte læderagtige, stedsegrønne, fjernervede blade. Blomsterne er store og enkle eller fyldte; farverne er hvid, rosa eller rød. Den mest dyrkede sort, Camellia japonica 'Chandleri elegans', blev sendt på markedet allerede i 1828. Den har halvfyldte blomster, der er rosa, ofte med noget hvidt i. Den taber let blomsterknopperne ved forkert pleje.

 

Kamelie (Camellia japonica) er en pragtfuld blomsterbusk i Sydeuropa og England, men herhjemme må den dyrkes indendørs.

 

Kamelie (Camellia japonica 'Adolphe An­dusson'). Kamelie blev særlig i sidste år­hundrede brugt som corsageblomst, dvs. at man anbragte blomsten på kjolelivet. Kam­eliedamen bar en sådan blomst.

 

Pleje: I Danmark dyrker man udeluk­kende kamelie til indendørs brug, mens man i England og Frankrig har mulighed for at overvintre nogle arter udendørs.

Selvom kamelie ikke tåler frost, hører den til de planter, som ikke ynder ret megen varme; om vinteren passer 10°C planten godt. Pludselige temperatur­skift tåler planten ikke, ligesom potte­jorden helst altid skal være ensartet fugtig. For at undgå temperaturchok ved vanding kan man vande med kuld­slået vand. Kamelie er en surbunds­plante, dvs. at kalkholdig jord er ska­delig for den. Man kan bruge ren spagnum som dyrkningssubstrat. I sommerperioden tilføres regelmæssigt næring (svovlsur kali og svovlsur am­moniak) med vandingsvandet. Kame­lie udvikler blomsterknopper i januar ved 18°C. Når knopperne er blevet store og svulmende, sænkes tempera­turen til 8°C i 14 dage. Når planterne

på ny sættes varmere (15°C), vil blom­sterne springe ud. Planterne bør ikke vendes i knop- og blomsterstadiet, da knopperne ellers falder af.

 

Kamelie (Camellia japonica 'Donation') har blomster, der kan blive 12 cm i tværsnit.

 

Formering: Det er mest almindeligt at formere kamelie ved stiklinger, og det bedste stikketidspunkt er sensomme­ren, selvom stikning kan lykkes hele året. Der benyttes stiklinger med fine blade, hvoraf de to nederste fjernes før stikningen. Ved en temperatur på 20-22°C i stikkesubstratet og 16-20°C i luften er der normalt rod på stiklinger­ne i løbet af 4-6 uger. For at holde tilstrækkelig fugtighed dækkes stiklin­gekassen med plastic.

 

Sygdomme: Knopfald sker ved for høj varme, ved vekslende temperatur, ved for våd jord eller ved flytning af plan­terne. Med andre ord: en vanskelig stueplante.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (46 stemmer)
Siden er blevet set 9.751 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1208017-02-2018 16:11:54 Inge Lise Adamczyk
Kan man klippe en Camellia. MVH. Inge Lise Adamczyk
1084106-02-2017 07:48:06 Rosa Jensen
Hvor kan jeg købe gødning til Camellian og hvad hedder den? Tak.
520207-05-2016 16:37:57 Hanne Andersen
Jeg har lige fået en camellia Japonica ( austealis ) og dem jeg fik den af har købt den til at den skulle kunne tåle at stå på ude på terrassen her i sommer men skulle i drivhus om vinteren hvor og hvordan stiller jeg den bedst for er da lidt i tvivl om hvordan jeg skal gøre efter det der står om den oven for og har ikke drivhus plads til den så må håbe at jeg kan få den vinder opbevaret i et drivhus
143227-11-2014 10:14:13 else villemoes
hvad gør man når bladene begynder at falde af? Den er for stor at flytte til køligere plads.
143304-03-2012 19:43:37 helle jensen odde
jeg en camellia med mange knuber men der kommer bare ingen blomster af de knuber.hvad skal man gøre ved det

hilsen helle odde
143404-03-2012 19:39:59 helle jensen odde
jeg en camellia med mange knuber men der kommer bare ingen blomster af de knuber.hvad skal man gøre ved det

hilsen helle odde
143520-09-2010 12:31:20 eldbjørg
Jeg har 3 flotte store kraftige, friske Kamelie planter, men de er trege med knoppsetting, ( 3 år gamle nå) vet ikke helt hva galt jeg gjør, har det kanskje for varmt i vinterhagen vinterstid.

Fortæl dine venner om os