Logo

Kandebærer - Nepenthes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kandebærer - Nepenthes

 

Kandebærer er hjemmehørende i tropisk Asien og tropisk Australien; Borneo (Kalimantan) og de omkringliggende områder er i særlig grad hjemland for forskellige arter.

 

Artikel billede

»Kanderne« hos kandebærer er den yderste del af bladene, der er udformet,

så de kan tiltrække, fange og »fordøje« insekter.

 

Det danske kandebærer hentyder til bladenes ejendommelige udformning. Nogle af dem fortsætter i en stilk- eller klatretråd-agtig forlængelse, der ender i en krukke- eller kandeformet dannelse med et låg. På unge planter er låget lukket, men efterhånden som planten bliver ældre, åbner låget sig mere og mere. På indersiden af den øverste rand sidder kirtler, der udskiller et stof, som tiltrækker insekter. Neden for disse kirtler er »kanden«s indervæg voksagtig og spejlglat. Fra andre kirtler, der sidder neden for den glatte væg, udskilles en slags fordøjelsesvæske, der angriber de insekter, som kommer ned i kanderne, hvorpå de opløselige dele af insekterne opsuges af plantevævet. Blomsterne er enkøn­nede, samlet i blomsterstande på sær­bo planter (med enten hun- eller han­blomster).

Kandebærer er en epifyt, som vokser på andre planter uden at tage næring fra dem. Den har rankende vækst og kan blive meget lang, når den vokser i naturen, op til 18 m.

I kultur dyrkes kun hybrider, dvs. planter, der er udviklet ved krydsning mellem forskellige arter.

 

Artikel billede

De kande bærer-planter, man ser, er resulta­tet af krydsninger mellem forskellige Ne­penthes-arter, de er såkaldte hybrider.

 

Pleje: Kandebærer kræver megen var­me og stor luftfugtighed, men tåler ikke direkte sol; en temperatur på omkring 25°C er passende. Om foråret og sommeren holdes jorden, f.eks. enhedsjord, fugtig; om vinteren, hvor planten har en hvileperiode, vander man noget mindre og sænker tempera­turen en del. Kandebærer er en van­skelig plante at dyrke.

 

Formering: Kandebærer formeres ved hjælp af stiklinger. Som stikkesubstrat bruges spagnum. Temperaturen holdes i rodslagningsperioden på omkring 30°C, og for at holde tilstrækkelig høj luftfugtighed dækkes formeringskassen med glas eller plastic. Rodslagningspe­rioden varer ca. 1 måned.

 

Artikel billede

En kødædende kandebærer har for alvor levet op til sit navn ved helt usædvanligt at fange og dræbe en fugl.

Normalt nøjes de kødædende planter med at fange insekter, og for de største planters vedkommende også af og til frøer, mus og firben.

Derfor var det rystet ejer af en planteskole med tropiske planter i Somerset i England, der forleden til sin forskrækkelse kunne se halefjerene fra en musvit stikke op fra en af sine kødædende planter - en kandebærer.

Så vidt vi ved, er det kun anden gang, at en kødædende plante beviseligt har ædt en fugl. Det første tilfælde stammede fra en planteskole i Tyskland.

Man formoder, at musvitten er blevet lokket til plantens bladtragt af insekter. Da fuglen landede på tragten, blev den fanget, og sad uhjælpeligt fast.

Den kødædende kandebærer vokser vildt i Sydøst-Asien, hvor planten tiltrækker og indfanger insekter i sin kandeformede tragt med væske, hvorfra den fordøjer sine byttedyr.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (23 stemmer)
Siden er blevet set 8.219 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
211223-03-2011 17:18:13 Morten Hindø
WAW - I er godt nok hurtige - tak.
211323-03-2011 17:12:38 haveABC
Tak til Morten Hindø. Siden er nu opdateret. "God Jagt"
211423-03-2011 16:18:44 Morten Hindø
Jeg fik for 2 uger siden en kandebærer som desværre nu har mistet 3 af sine 4 kander - de visner fra oven af - evt. p.gr.a. flytningen hertil ? Jeg sparyer den ca. hver anden dag. Og da jeg har klæde-møl har jeg medinddraget kande-bæ- reren i et udryddelses-projekt ved at hænge den lille feromon- tablet fra en møl-fælde ned i en af kanderne ovenover vandet - der er dog endnu ingen møl i kanden men jeg håber stadig. ------------------------------------------------------------------------- Men i jeres tekst om kandebæreren har jeg helt tilfældigt fun- det følgende deciderede mangler : 1) : Afsnittet "Kandebærer er en epifyt -" slutter af med at man IKKE får at vide hvor lang den kan blive i naturen. 2) : I afsnittet "Pleje" står der bl.a. "; en temperatur på om- kring ??????? er passende." 3) : I afsnittet "Formering" står der at "Temperaturen holdes i rodslagningsperioden på omkring ?????," Venlig hilsen morten hindø

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?






Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her