![Kartoffel - Solanum tuberosum † Kartoffel - Solanum tuberosum †](/images/articles/s13/2013/8/19/kartoffel---solanum-tuberosum-†.jpg)
Natskyggefamilien
Giftighed: Middel.
Forekomst: Stammer fra Central- og Sydamerikas bjergegne; dyrket overalt på Jorden, hvor klimaet tillader det.
Udseende: I Danmark ca. 50 cm høj, enårig urt med hvide til violette blomster i højsommeren og underjordiske rodknolde, der egentlig er stængeldele. Frugten er et grønt bær. Giftige dele: Alle grønne dele, herunder også knolde, der har ligget i jordoverfladen og er blevet grønne, indeholder solanin, mest i de unge blade og i bærrene. Forgiftning kan ytre sig ved mavesmerter og diarré, i sjældne tilfælde hovedpine, feber og forvildelse. I milde tilfælde indtages medicinsk kul.
![Artikel billede](/images/itempics/5546351686378006.jpg)
Kartoffelblomsternes farve er et vigtigt sortskendetegn.
![Artikel billede](/images/itempics/8387206279091999.jpg)
Velplejet kartoffelmark et sted i Danmark.