Logo

Kodriver - primula

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kodriver - primula

Ordet kodriver er formentlig afledt af »kodrivel«, kopatte; dette navn har blomsten fået, fordi børnene om for­året kan suge nektar af dens kronrør, ligesom en kalv suger mælk af patten. De fire arter Primula, vi kalder kodri­ver, findes vildtvoksende i Danmark, men de er alle anvendelige som have­planter og tager sig især henrivende ud i en blomstereng, i forgrunden af et buskads eller i en lysning mellem stør­re træer. Der findes en mængde kryds­ninger mellem arterne.

 

Arter:

Fladkravet kodriver (Primula elatior) har duftløse, svovlgule blom­ster med flad krave og mørkegult svælg. De sidder i en skærm på en 15- 30 cm høj stængel og fremkommer i april-maj.

 

Hulkravet kodriver (Primula veris) har små, citrongule blomster med 5 røde pletter i svælget. Den bliver 20-25 cm høj og blomstrer i maj-juni.

 

Melet kodriver (Primula farinosa) har små lillarosa eller lyserøde blomster med gul midte. Den bliver 10-20 cm høj og blomstrer i maj-juni. De grøn­ne blade er hvidmelede på undersiden.

 

Storblomstret kodriver (Primula vul­garis) har store bleggule, fladkravede blomster, der sidder enligt på 10 cm høje stængler i april-maj. De grønne blade er ægformede.

 

En violet haveform af den vilde, storblomstrede kodriver (Primula vulgaris).

 

Hulkravet kodriver (Primula veris) hører til de kodriverarter, der findes vildtvoksende i Danmark.

Se også artiklerne Haveaurikel, Kugle­primula, Primula, Rosenaurikel og Stueprimula.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.215 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her