Ædelgran har store, valseformede, oprette kogler, mens almindelig gran har hængende kogler.
Den hunlige blomsterstand hos nåletræerne kaldes en kogle. Den består af en stængel med en mængde spiralstillede skæl, dækskæl. Dækskællene kan have forskellige former og være mere eller mindre tydelige. Hos douglasgranen er de hindeagtige og dekorativt iøjnefaldende; i andre kogler kan de ikke ses udefra. Over hvert dækskæl er der et kogleskæl, på hvis overside de ellers ubeskyttede frøanlæg sidder. I den modne kogle er kogleskællene som regel hårde og brune, og her kan man også tydeligt se de ofte vingede frø. I en fyrrekogle er kogleskællene meget større end dækskællene, og deres spids er formet som et lille firkantet skjold. Nogle kogler kaster kogleskællene, når de modnes. Sådanne kogler sidder ofte opret på grenene, mens kogler, der kan åbnes og lukkes, hænger under grenen. Ædelgranens kogler er blandt dem, der taber kogleskællene; de egner sig derfor ikke til juledekorationer; det samme gælder de smukke cederkogler. Andre kogler som rødgranens og mange af vore hjemlige fyrrearters kan efter modningen åbne og lukke sig, afhængigt af, om de befinder sig i tørre eller fugtige omgivelser. Derfor kan man komme ud for, at de kogler, man samler i en fugtig efterårsskov, åbner sig og giver sig til at drysse frø, når de kommer ind i en tør stue. Et dramatisk eksempel på, hvordan kogleskællene ved deres evne til at åbne og lukke sig kan beskytte frøene og sørge for, at de bliver spredt på rette tid og sted, har man i klitfyr. I USA vokser klitfyr i områder med mange skovbrande. Normalt er denne plantes kogler meget vanskelige at åbne, men efter en skovbrands voldsomme hede bliver de så udtørrede, at kogleskællene åbnes og frøene spredes på den askegødede jord. Hos flere fyrre arter falder koglerne af som en helhed og åbner sig først 3 år efter blomstringen.
I mange kogler vokser kogle- og dækskæl mere eller mindre sammen, og koglerne kan blive så omdannede, at det er vanskeligt at erkende deres koglenatur. De blå enebær er således kogler, der består af tre kødede kogledækskæl, som er vokset sammen med hinanden. Også de røde »bær« hos taks er kogler.
De røde »bær« hos taks (Taxus baccata) er trods det stærkt afvigende udseende kogler med kødfulde dæk skæl. De kaldes bær kogler.