Logo

Kroton - Codiaeum variegatum 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kroton - Codiaeum variegatum 2

Familie.: Euphorbiaceae - Vortemælkfamilien.

 

Hjemsted: Sri Lanka, Malaya.

 

Vækstform: Busk med delvis træagtige grene og stamme. Planten har mælkesaft, som er giftig.

 

Blade: Helrandede af forskellige former fra spidst spydfor­mede til nærmest egebladformede, lappede. Mange farver og mønstre i gult, rødt, orange og brunt afhængigt af sort og bladalder.

 

Blomster: Små og ret uanselige med ganske lange støvdragere, der får blomsterne til at ligne fine, små dunkugler.    

 

Anvendelse: Potteplante til varmhus og vinterhave. Små planter anvendes af og til i sammenplantninger, hvor de dog ikke har det godt.

 

Pasning: En noget krævende plante, der trods alt har fået en stor udbredelse, sandsynligvis på grund af de smukt farvede blade. Det er en varmekrævende plante, der ikke tåler temperatur under 12-15°C. Bør ikke stå i direkte sol, egnet til vestvindue. Tåler absolut ikke træk. Kroton er taknemmelig for høj luftfugtighed og vandes og overbruses meget i vækstperioden. Rigelig gødskning. Ældre planter kan beskæres i december-februar, samtidigt kan de ompottes. Unge planter er meget følsomme overfor tobaks­røg.

 

Jord: Enhedsjord - evt. med iblandet perlite eller grodan.

 

Formering: Topstiklinger, evt. ledstiklinger på undervar­me og sluttet luft i det tidlige forår. Temmelig vanskelig at formere.

 

Problemer: Rødt spind er ofte årsag til vækststandsning med følgende bladfald. Thrips og skjoldlus angriber også Kroton.

 

Sorter:

- 'Annie Bier' - unge blade stærkt rødlige, ældre brungrøn­ne.

- 'Aucubaefolia' - små, glinsende grønne, elliptiske blade med gule pletter.

- 'Bravo' - store, uregelmæssigt formede blade med gule nerver som unge +senere rødlige.

- 'Carrierei' - aflange blade, der først er gule - senere bliver de grønne med rød midte.

- 'Holufiana' - slanke, lappede blade med gult fiskebens­mønster, der senere bliver rødt.

'Norma' - helrandede, noget skruede blade med brede, gule striber omkring nerverne - senere bliver de noget rosafarvede.

- 'Van Oostenzee' (syn. punctatum aureum) - dværgform med gulplettede, smalle blade.

- 'Volcano' (Foto herunder) - store, tilspidsede, ovale blade, der i begyndelsen er gulflammede, senere bliver de røde.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (20 stemmer)
Siden er blevet set 10.852 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
310926-04-2012 11:05:58 niels
Vi har lige købt en kroton plante ca 1,5 m høj den står ca 2 m fra et syd vindue, og er nu begyndt at tabe blade, er det helt normalt, den blev ompottet da vi kom hjem med den.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her