Kryddernelliketræet stammer fra Molukkerne i Indonesien, hvor det danner en del af underskoven. Træet bliver indtil 10-12 m højt med en tæt krone. Bladene er modsatstillede, læderagtige og helrandede. Blomstringen finder i troperne sted to gange om året; blomsterne er ret små, hvide eller gule og sidder i små, åbne klaser i enden af både lang- og kortskud. Blomsterknopperne ligner små søm med runde hoveder - heraf nellikenavnet, som stammer fra plattysk negelken = lille søm. Planten har intet med blomsternelliker at gøre. Frugten er et etfrøet bær, som er spiseligt. Formeringen sker ved frø eller stikling.
Anvendelse: Kryddernelliketræet har ingen betydning som pryd- eller nytteplante under vore kolde og mørke himmelstrøg og findes kun i botaniske havers tropehuse. Det krydderi, som fremstilles af de tørrede blomsterknopper, har derimod gennem meget lang tid været en vigtig handelsvare. Kryddernelliker var kendt allerede før vor tidsregning og kom til Middelhavsegnene med indiske og arabiske købmænd. Portugiserne havde i mange år monopol på krydderiet; senere blev kryddernelliketræet indført til Mauritius og Zanzibar og er stadig en vigtig eksportartikel for øen Zanzibar.
Når kronbladene begynder at vise sig i knopperne, plukkes blomsterne og lægges til tørre i solen. Hele blomster sælges som hele nelliker; men den største del af høsten bliver destilleret med damp, og der udvindes nellikeolie, som bl.a. anvendes til fremstilling af vanilin; blandet med sukker kaldes det vanilljesukker.