Symphytum kommer af græsk symphyo = forbinde, lade vokse sammen og hentyder tillægekulsukkers anvendelse i gammel tid som sårlægemiddel. Det danske navn kulsukker har planten fået p.gr. af den sorte rod og plantens søde saft. Slægten er udbredt i Europa, Asien og Nordafrika.
Kaukasisk kulsukker (Symphytum caucasicum) er blødhåret. Knoppen er rød og den udsprungne blomst himmelblå. Planten bliver 45 cm høj.
Arter:
Kaukasisk kulsukker (Symphytum caucasicum) er måske den smukkeste art. Bladene er bløde og hårede, blomsterne er lysende himmelblå og fremme i juli-august. Højden er 45 cm.
Knoldkulsukker (Symphytum tuberosum) har knoldformede, krybende rodstokke. Planten bliver 20-30 cm høj og danner let store bevoksninger. Blomsterne, der sidder i korte svikler, er hvidgule.
Lægekulsukker (Symphytum officinale) findes forvildet i Danmark, men er sjælden. Højden er 125 cm; planten er stivhåret, bladstilken vinget og nedløbende. Blomsterne er rødviolette. hvidlige eller blålige og hængende i endestillede toppe. En varietet med gulbrogede blade er ganske dekorativ.
Ru kulsukker (Symphytum asperum) er vildtvoksende i Danmark. Planten bliver 150 cm høj, er stivhåret og har store blade, hvis bladstilk kun har smalle vinger. Bladene er ikke nedløbende på stænglen, en karakter, der adskiller denne art fra lægekulsukker. Blomsterne er i knop røde, men som udsprungne himmelblå. Planten vokser ofte ved gårde og anvendes undertiden som grøntfoderplante.
Uplandsk kulsukker (Symphytum uplandicum) anses for at være en krydsning mellem lægekulsukker og ru kulsukker. Den ligner lægekulsukker, men bladstilkene er næsten ikke vingede. Planten er ret almindelig ved vejkanter og i nærheden af bebyggelse og er langt hyppigere end de to forældrearter.