Logo

Lachenalia - Lachenalia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lachenalia - Lachenalia

Lachenalia er hjemmehørende i Syd­afrika, hvorfra den ca. 1770 blev bragt til Europa. Navnet er givet til ære for Werner de la Chenal (1736-1800), pro­fessor i botanik i Basel.

 

Lachenalia aloides er let at dyrke, og blomsterne er holdbare, også i afskåren tilstand. Her ses sorten' Aurea'.

 

Pleje: Lachenalia er en løgplante, der blomstrer om vinteren og foråret og har hviletid om sommeren.

I august-september lægges 4-6 løg sammen i en 12-14 cm's potte (Lache­nalia-løg er små) og dækkes med ca. 3 cm jord, f.eks. en kraftig standard­tørveblanding. Lige efter lægningen vandes sparsomt, men efterhånden som væksten kommer i gang, vandes oftere, og der tilføres med jævne mel­lemrum næring med vandingsvandet. Temperaturen må helst ikke komme over 12°C og aldrig synke under fryse­punktet. Blomstringen finder sted i januar-marts, og i denne periode hol­des samme varme og fugtighed som i den forudgående vækstperiode.

Efter blomstringen begynder hvilepe­rioden. Når bladene er helt gule, skal der ikke længere vandes. Løgene skal ligge i jorden, indtil kulturen startes igen. Temperaturen må gerne være høj i hvileperioden.

 

Formering: Sorterne formeres ved si­deløg, mens arterne også kan formeres ved frø. Ved oppotningen om efteråret kan de små løg, der er dannet af moderløget. tages fra til formering; de er blomstringsdygtige efter 2-3 års forløb.

 

Arter og sorter: Lachenalia aloides har undertiden ned liggende blade, der som regel er brunplettede. Blomsterstæng­len er grøn til brunviolet. De rørforme­de blomster er samlet i ca. 15 cm lange stande; blomsterne er gule, men bliver i spidsen grønlige. Den yderste kron­bladkrans er kortere end den inderste. Sorten' Aurea' har rent guldgule blom­ster. 'Nelsonii har blomster med gul­grønne spidser. 'Pearsonii har gule blomster med røde spidser.

Lachenalia bulbifera har orangerøde blomster med grønne spidser. De to kronblad kranse er lige lange.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 5.162 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her