Logo

Laelia - Laelia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Laelia - Laelia

Laelia er en epifytisk orkide, som lever på andre planter uden at tage næring fra dem. Den er hjemmehørende fra Mexico til det sydlige Brasilien, hvor der findes en lang række arter. Laelia er forsynet med pseudobulber, opsvul­mede stængeldele, fyldt med svampet oplagsnæringsvæv.

 

Pleje: Som pottejord kan bruges en meget grov spagnum. Nattemperatu­ren må i vækstperioden ikke synke under 15°C, mens den i hvileperioden kan sænkes til ca. 12°C. Dagtempera­turen afhænger af lysforholdene; i me­get lys kan temperaturen være høj, mens den bør holdes noget lavere ved mindre lys. I vækstperioden vandes ca. 2 gange om ugen, hvis planterne står i lerpotter, mens det som regel er til­strækkeligt med en ugentlig vanding, hvis planterne står i plasticpotter. Der kan i vækstperioden tilføres lidt gød­ning med vandingsvandet.

 

Formering: For amatøren er deling den eneste mulighed for at formere Laelia. Frøformering foretages nor­malt kun i specielle orkidegartnerier. Se nærmere i artiklen Orkideer.

 

Laelia purpurata har usædvanlig store blomster og bærer i Brasilien tilnavnet »Sydens Dronning«.

 

Arter: Laelia anceps har ca. 10 cm lange, ribbede, delvis firkantede pseu­dobulber og et ca. 15 cm langt, kødet blad. Blomsterstænglen er leddelt og kan blive 30-100 cm lang. De 12 cm brede, violetrosa blomster med gule og violette striber på den ene læbehalvdel sidder 2-5 sammen i spidsen af blom­sterstænglen.

Laelia autumnalis har cylindriske, 8- 10 cm lange pseudobulber med to blade. Blomsterstænglen bliver op til 70 cm lang. De 3-6, ca. 12 cm brede, velduftende, rosa blomster er samlet i spidsen af blomsterstænglen.

Laelia purpurata har smalt kileformede pseudobulber med et læderagtigt blad. De 3-5, ca. 18 cm brede, hvide eller lyslilla blomster sidder samlet på blom­sterstænglen; blomstens læbe er tragt­formet, mørkt purpurrød og har en gul hals.

Laelia indgår i mange krydsninger med andre orkide-arter og -slægter. Kryds­ningen mellem de nærstående slægter Laelia og Cattleya, hvorved der er opstået en slægtshybrid, Laeliocatt­leya, er meget kendt og skattet, især p.gr. af den store blomsterrigdom.

 

Brug altid orkidejord til stuens orkideer. Den består af en blanding af bregnerødder, tørvemos, hvidmos, bøgeblade og pulveriseret bark. Vand kun med regnvand eller andet blødt vand.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.645 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?







Effektiv reklame - klik her