Logo

Magnolie - Magnolia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Magnolie - Magnolia

Magnolie er opkaldt efter den franske læge og botaniker Pierre Magnol (1638-1715), som udarbejdede teorier om inddeling af planterne i klasser. Magnolie er en broget slægt, som om­fatter både stedsegrønne og løvfælden­de træer og buske. De stedsegrønne kan ikke klare sig i det danske klima, men en enkelt er et værdifuldt træ til vinterhaver. Skuddene har en tyk, hvidlig marv.

Bladene er spredte, udelte og helran­dede; bladknoppen er omgivet af et håret, hætteformet knopskæl. Blom­sterne sidder i spidsen af skuddene; i knopstadiet er de omgivet af et eller to silkehårede skæl. Blomsterne er store, bæger- eller stjerneformede, hvide, ro­sa eller rødviolette. Efter udspring på­virkes de af temperatursvingninger og lukker sig om aftenen og i koldt vejr. De har tit en fin duft og bestøves i reglen af blomsterbiller; efter bestøv­ningen forlænges den søjleformede blomsterbund.

Frugten er en flerfoldsfrugt, der består af mange træagtige bælgkapsler. Når disse åbner sig, hænger de orangegule eller røde frø i fine, silkeagtige tråde.

 

Magnolia kobus er duftende og umådelig rigtblomstrende.

 

Vækstkrav: Magnolie gror bedst i en kalkfri, let sur jord, som skal kunne holde på fugtigheden. I kold og udræ­net jord gror de dårligt og bliver tit angrebet af svamp. Såkaldt rododen­dronjord passer de fleste magnoliearter, der ligesom rododendron har et fladt, udbredt rodnet. Der blandes tørvemuld, forrådnede blade og gran­nåle i jorden og sørges for et passende dræn. Magnolie skal stå i fuld sol og i læ for alle vinde. Om vinteren bør den dækkes med tørre, visne blade og granris.

 

Stjernemagnolie (Magnolia stellata) blom­strer i marts-april.

 

Pleje: Magnolie-arterne formeres ved frø, fra hvilke man først har fjernet frugtkødet; men frøene må ikke have lov at tørre før udsæden; ellers bliver de liggende i jorden et helt år, før de spirer. De skal i alle tilfælde sås under glas, enten i drivbænk eller koldhus. Arterne Magnolia kobus, Magnolia li­liifolia, Magnolia salicifolia og Magno­lia stellata kan formeres ved stiklinger, og de fleste kan formeres ved aflægge­re. Mange sorter podes på grundstam­mer af Magnolia acuminata eller Mag­nolia kobus.

I planteskolen købes magnolie som klumpplante eller potteplante (containerplante) og udplantes bedst i september, mens jorden endnu er lun og fugtig. Under opvæksten må man sør­ge for vinterdækning af roden og læ for alle, især kolde, vinde, samt vand i tørre ·perioder. Når væksten er kom­met i gang, kan man gøde regelmæssigt 2-3 gange i løbet af sommeren. Plan­terne kan tåle beskæring; men sav og saks kan let ødelægge den naturlige, smukke grenbygning. Af gamle eksem­plarer kan man i senvinteren afskære grene til fremdrivning i stue eller vin­terhave.

 

Magnolia soulangiana blomstrer før løvspring og kan blive et imponerende træ

 

Anvendelse: Magnolie bør altid plan­tes som solitærbusk med mulighed for at brede sig til alle sider. Hvis man i begyndelsen planter læplanter i nærhe­den, må disse i god tid fjernes, så de ikke ødelægger vækstformen. Magnolie har ofte været underkastet modeluner i havekunsten. Den var uhyre moderne i sidste halvdel af forri­ge århundrede, og derfor finder man ofte store, veludviklede eksemplarer i villahaver, der stammer fra 1870erne og 1880erne. I moderne haver er mag­nolie en velegnet solitærplante i forha­ven, atriumhaven, på en græsplæne eller som overstander i et bed med lave stedsegrønne planter som mahonie, krybende benved, lave -rododendron, vinterglans og vintergrøn. Også forårs­løg som krokus, narcisser og perlehya­cinter er gode bundplanter.

 

Blomstrende stjernemagnolie i det tidlige forår.

 

Arter:

Magnolia acuminata er et skov­træ fra det østlige Nordamerika. Det kan blive 25 m højt; men her i landet tager det mange år, før det når den højde. Unge træer har kegleformet krone med opadbøjede grenspidser. Bladene er indtil 25 cm lange og stærkt tilspidsede; derfor kaldes arten ofte spidsbladet magnolie. Den har gullig­grønne blomster i juni, gemt mellem bladene, så man ikke har stor glæde af blomstringen, men snarere dyrker træ­et for de smukke blades skyld.

Frugten er valseformet, agurkelignen­de og ved modningen i september rødfarvet. I Amerika kaldes magnolie cucumber tree, dvs. »agurketræ«.

 

Magnolia denudata har været dyrket i Kina i over 1300 år, plantet ved kejse­rens palads og ved templerne som symbol på renhed og oprigtighed. Træet udvikler en rundkuplet krone og bliver herhjemme 2-5 m højt. Blom­sterne er oprette og klokkeformede, senere stjerneformede; de springer ud i april-maj før løvspring og har en fin duft. Farven er først rosa, senere pur­purrød. Allerede i juni udvikles næste års blomsterknopper, der er dækket af fine, sølvgrå silkehår. Arten er en af vore mest blomsterrige magnolier; den kræver sol og læ for at lykkes.

 

Magnolia kobus er en stor busk eller et lille, indtil 10m højt træ med bred, kegleformet krone. Ved og bark dufter aromatisk, hvis man gnider på det. Den blomstrer før løvspring med hvi­de, oprette, duftende, stjerneformede blomster. Det tager ofte en årrække, før træet begynder at blomstre; men haveejerens tålmod belønnes så med en overdådig årlig blomstring, som overstråler de fleste andre haveplan­ters.

 

Magnolia kobus 'Loebneri' er en krydsning mellem Magnolia kobus og Magnolia stellata, skabt i Max Lobners planteskole i Pillnitz i Tyskland. Den har begge forældrearters gode egen­skaber.

 

Magnolia liliifolia har en langsom vækst. Den bliver 3 m høj og lige så bred. Den er især smuk, når de store blomsterknopper er lige ved at åbne sig i april. Ved løvspring dækkes blomsterne ofte af de yppige, grønne blade. Selve blomsten er stor, opret og klok­keformet; farven er hvid, ofte med et purpuragtigt anstrøg på ydersiden af kronen. Nem at dyrke i vore haver.

 

Magnolia salicifolia fra Japan vokser ret hurtigt og bærer blomster i en ung alder. Blade og bark har en fin, citron­agtig duft. Blomsterne er hvide, meget store og vellugtende.

 

Magnolia sieboldii fra Østasien bliver omkring 2 m høj. Blomsterne er store, skålformede, rent hvide og har en fin duft; de sidder vandret ud fra lange,

silkehårede stilke. Blomstringstiden er meget lang, fra maj til august. Under gode forhold er den en hurtigtvoksen­de art, der blomstrer i en ung alder. Den kræver læ, muldrig jord og let skygge af f.eks. rododendron. Om ef­teråret prydes denne art af en mængde hængende, skarlagenrøde frø på lange stilke ud fra bælgkapslerne.

 

Magnolia soulangiana 'Lennei' bliver op til 10 m høj og har porcelænsagtige blomster.

 

Magnolia soulangiana er en krydsning mellem Magnolia denudata og Magno­lia liliifolia, skabt 1826 hos Soulange­Bodin i en have i nærheden af Paris. Siden har den været den populæreste af alle magnolier. Den danner en kraf­tig busk på 3-4 m's højde. Blomsterne er duftende, oprette og klokkeformede og springer ud i april-maj før løv­spring; men der kommer hele tiden nye blomster indtil langt hen i juni; blomsterne er rødlige med hvid inder­side. Planten skal stå på en beskyttet plads i sol eller ganske let skygge på muldrig jord. Der findes en lang række sorter, af hvilke nogle få skal fremhæ­ves: ' Amabilis' med svag vækst og hvide blomster med mørkt brunrøde støvdragere; 'Lennei' med kraftig vækst, indtil 10 m høj, med udvendigt purpurrøde eller mageritarøde kron­blade; blomstrer april-maj og er smuk­kest lige i udspring. 'Picture' er en ny japansk sort med udvendigt purpurrø­de blomster.

 

Magnolia sprengeri var. diva hører hjemme i Kina og kan under gode vækstforhold trives hos os, f.eks. espa­lieret op ad en varm mur; vinterdæk­kes med halmmåtter i det tidlige forår. Blomsterne er udvendigt rosa, indven­digt noget lysere farvet.

 

Magnolia stellata, stjernemagnolie, er en lille, svagtvoksende busk med aro­matisk duftende bark og silkehårede skud. Afhængigt af vejrforholdene blomstrer den fra marts til langt hen i april med rent hvide, fint duftende, stjerneformede blomster. Løvspringet finder sted i maj. Så snart planten er i god vækst, vil den fremkomme med en kolossal blomsterrigdom hvert forår. Næsten landskendt er det smukke eks­emplar ved indgangen til Frederiks­berg Have i København.

 

Magnolia tripetala dyrkes mest p.gr. af sin smukke vækst med de 30-60 cm lange blade, der sidder skærmformet samlet på grenene; heraf det danske navn skærmbladet magnolie og det amerikanske umbrella tree, »paraply­træ«. Blomsterne udvikles efter løv­spring i maj-juni; de er mathvide og har en ikke særlig behagelig duft. Frugterne er 10 cm lange og rosafarve­de med en mængde små bælgkapsler.

 

Magnolie til vinterhave: Fra Middel­havsegnene og De Canariske Øer kom­mer de smukke stedsegrønne træer af Magnolia grandiflora med meget store, flødehvide, kraftigt duftende blomster fra maj til august. Kan anvendes som espalier i vinterhave eller i koldhus.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (79 stemmer)
Siden er blevet set 35.713 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1263827-04-2019 13:41:17 Charlotte Harrild
Jeg har en magnolia busk og har klippet en gren af, kan jeg evt. sætte den i vand og den kan lave rødder eller kan jeg plante den direkte i en potte og sædvanligt skabe en ny busk?
521510-05-2016 20:24:20 Hanne Knudsen
hvor gammel skal en stedsegrøn magnolie være for at kunne blomstre ?
332519-04-2015 09:54:37 Niels mølvadgaard
Hvorfor drejer spidsen på alle blomsterknopper på magnolia nod nord.
332611-04-2014 10:46:55 Annie Adelev
kan en Magnolia busk plantes i en krukke og overvintre ?
332714-10-2013 22:32:43 Susanne Wendel
Min magnolie har svamp på stammen, hvordan kan jeg behandle det ? mvh Susanne
332830-07-2012 11:42:41 Lajla Hemmingsen
Jeg har en stor flot magnolia og jeg ville se om man kunne beskære den ,den står frit så jeg skal nok bare lade den gro for den er flot i formen.
Venligst L.H

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os