Logo

Meristemformering

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Meristemformering

Forskellige stadier i udskæring af cymbidium-meristemet. Tv. hele skuddet. Th. skuddet efter at alle de store blade er fjernet. Meristemet sidder under den lille spids i toppen af skuddet. Ved start af en cymbidium-kultur udskæres ca 1 mm' plantevæv incl. meristemet.

 

Meristemer er plantevæv, i hvilke der foregår en celledeling og hvis hovedop­gave er at danne nye celler. Meriste­merne findes især i skud- og rodspid­ser, hvor længdevæksten foregår; men også andre væv som kambiet, der sør­ger for tykkelsesvæksten, er meristem­væv. Der findes mange typer meriste­mer; men til formering anvendes næ­sten udelukkende den lille samling un­ge celler i skudspidsen. Det skud, der bruges som formeringsmateriale, skal være i kraftig vækst og frit for sygdom­me. I skuddets endeknop findes de unge celler, som danner meristemet. De er tyndvæggede, praktisk talt lige store på alle leder, fyldt med cytoplas­ma og i færd med at dele sig. Er væksten kraftig, er cellerne så unge, at de endnu ikke har nået at blive smittet med virus. Når den lille samling celler under mikroskop er skåret fri, anbrin­ges den på et næringssubstrat i en steril kolbe. Her fortsætter celledelingen i de yngste celler, mens de ældre differen­tierer, dvs. begynder at danne væv, som senere bliver til blade, ved, marv, rødder og andre organer. I løbet af nogen tid får man en ny plante, som kan tages ud af kolben og dyrkes på almindelig vis.

Meristemformering har i nogle år væ­ret brugt for at skaffe planter, som var helt fri for sygdomme, især virus. Hvis startmaterialet var virussmittet, gentager man meristemformeringen mindst 3 gange. De unge planter blev dyrket ved høj temperatur, stor luft­fugtighed og lys det meste af døgnet. Derved fik man en hurtig vækst; plan­terne voksede fra virus'en, og man fik helt rent formeringsmateriale til nor­mal planteformering. Meristemforme­ring er ikke nogen hurtig formerings­metode; men det er den hidtil eneste, hvormed man kan rense smittet plante­materiale for virusangreb.

Vil man have en større produktion af planter end den ene, man fik ved den beskrevne metode, kan man lade være med at give meristemklumpen ro. Man sørger ved rystning og vending af kol­ben for, at cellerne ikke får tid til at finde ud af, hvad der er op eller ned. Så kan vævene ikke differentiere til f. eks. rødder, men bliver ved at dele sig uden differentiering. Til sidst bliver meristemklumperne, som i begyndel­sen kun var måske ½ mm på hver led, ærtstore. Skæres de i småstykker, kan man få mange planter ud af klumpen. Endnu flere småstykker får man, hvis man knuser klumperne og opslæmmer dem i næringsvæsken. Meristemformering er en ny metode, som i praksis anvendes til formering af bl.a. jordbærplanter, og den åbner nye veje for forædlingsarbejdet. Metoden anvendes også ved formering af driv­husorkideer, som er vanskelige at frø­formere.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (28 stemmer)
Siden er blevet set 3.751 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!