Logo

Nabohjælp/flyer til dræbersnegle

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dræbersneglen er kommet til vores område

– hjælp med at bekæmpe dem

Iberisk Skovsnegl - alias Dræbersneglen  (latin: Arion lusitanicus).

Hvordan ser dræbersneglen ud?

Den Iberiske Skovsnegl - eller dræbersneglen - er en stor ensfarvet snegl uden hus. Sneglen er typisk brunrød, men kan lokalt variere fra orange til næsten brunsort. Når der er tale om store forekomster af snegle i haver er det typisk dræbersnegle.

Hvorfor bekæmpe den?

Hver dræbersnegl lægger op til 400 æg. To snegle i en have i år kan teoretisk blive til 800 snegle næste år. Sneglene har en god appetit og kan rasere køkken- og prydhaver, og dræbersneglene synes tillige at fortrænge andre snegle som f.eks. vinbjergsnegle. Et stort antal snegle, der især ses i fugtigt vejr, gør det desuden vanskeligt at færdes i haven uden at træde på sneglene.

Ved at bekæmpe sneglene så snart de kommer til dit område, kan du være med til at holde dem nede på et acceptabelt niveau, for det er næppe muligt helt at udrydde dræbersneglen i Danmark.

Hvordan bekæmpes den?

Ved at involvere naboerne i en fælles indsats mod dræbersneglen er sandsynligheden for at friholde området for snegleplagen større. Ved fx at bruge følgende metoder kan man holde sneglene nede i antal:

·         Indsamling af snegle og snegleæg. Sneglene er mest aktive om natten. Derfor er det nemmest at finde dem om morgenen eller om aftenen, når duggen falder. Sneglene vil gerne gemme sig et fugtigt sted om dagen og ved at udlægge gemmesteder, f.eks. i form af våde sække, kan man lette indsamlingen af dyr. Det er desuden en god ide at lede efter samlinger af æg, da det er lettere at mase æggene end at dræbe de voksne snegle. Dræbersneglen lægger æg i samlinger af 20-30 æg. Æggene er hvidlige, kuglerunde og 3-. i diameter. De lægges på jorden typisk under bunddække, krukker, brædder eller i komposten.

·         Aflivning og bortskaffelse af indsamlede snegle. Når sneglene er indsamlet skal de aflives. De må under ingen omstændigheder blot flyttes til andre områder. Aflivning bør ske på en måde, som er hurtig og ikke medfører, at dyret lider. Aflivning kan ske på følgende måder:

·         Sneglene indsamles i en spand og overhældes med spilkogende vand - sneglene dør straks.

·         Sneglene hakkes over med en spade eller klippes over med saks. Snittet bør ligge lige omkring åndehullet for at sikre en hurtig død.

Af andre bekæmpelsesmetoder kan nævnes ”ølfælder”. Øllet kommes i en nedgravet beholder eller flad skål og stilles ud om aftenen. Sneglene tiltrækkes af duften, kravler op i skålen og drukner.

Enkelte anderacer spiser gerne dræbersnegle og kan også anvendes i bekæmpelsen, hvor forholdene tillader det.

De døde snegle kan graves ned. Efterlades de på jorden vil de tiltrække andre snegle, hvilket man også kan anvende målrettet, som ”lokkemad”.

Mere information findes på www.haveABC.dk

http://www.haveabc.dk/frontpage.aspx?id=14&type=25&sc=254

 

 

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.183 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her