Logo

Oksetunge - Anchusa

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Oksetunge - Anchusa

Navnet oksetunge sigter til de ru, af­lange blades lighed med tungen hos en okse. Både de syd- og nordeuropæiske arter trives bedst på en let jord og er på grund af deres oftest himmelblå blom­ster meget iøjnefaldende. De har stive stængler og ruhårede blade. De regel­mæssige, femtallige blomster er samlet i gaffeldelte kvaste, såkaldte svikler. Der findes både en-, to- og flerårige arter.

 

Vækstkrav: Alle oksetunger trives bedst på en veldrænet, let jord i fuld sol. De fleste typer har svært ved at overleve en fugtig vinter; derfor dyrkes nogle af de flerårige oftest som enårige blomsterplanter.

 

Pleje: Oksetunge kan formeres ved frøudsæd i drivbænk i det tidlige forår med påfølgende udplantning i maj. Det gælder bl.a. enårig oksetunge og tæppe-oksetunge. Italiensk oksetunge formeres i reglen ved rodstiklinger om foråret. Ved udplantning i haven er det bedst at anvende så små planter som muligt, idet de lidt træagtige rødder hos ældre planter har svært ved at få fat. Som andre sommerblomster er de nemme at have med at gøre; de kræver hverken vanding, gødskning eller op­binding. Efter afblomstring kan en kraftig nedskæring give planterne stør­re mulighed for at overvintre og give en rig blomstring det følgende år.

 

Anvendelse: Oksetunge kan anvendes i blandede blomsterbede, i en tør blomstereng og på tørmure.

 

Arter:

Enårig oksetunge (Anchusa ca­pensis) hører hjemme i Sydafrika. Den er egentlig toårig, men dyrkes hos os udelukkende som enårig sommer­blomst. Den bliver 60 cm høj og har en meget stor og fyldig blomsterstand; blomsterne er rent indigoblå med hvidt øje. Sorten 'Blue Bird' er den mest anvendte.

 

Italiensk oksetunge (Anchusa italica) er den kraftigste af arterne; den kan blive mellem 100 og 125 cm høj. Blade­ne er lancetformede og indtil 30 cm lange. De himmelblå blomster er tyde­ligt stilkede og samlet i ensidige svik­ler. Den mest dyrkede sort er 'Drop­more' , der bliver 125 cm høj. 'Littie John' er kun 40 cm høj, mens de øvrige sorter alle er godt meterhøje: 'Loddon Royalist', ensianblå; 'Morning Glory' , dybblå; 'Opal', himmelblå; 'Pride of Dover' og 'Royal Blue ', begge ensian­blå. De formeres ved rodstiklinger, men kan også brede sig ved selvsåning. De er så høje, at de på udsatte vokse­steder behøver afstivning; men de er vanskelige at binde op, uden at det går ud over vækstformen.

 

Lægeoksetunge (Anchusa officinalis) er en gammellægeurt, som findes vildtvoksende mange steder i Dan­mark. Den har 60 cm høje, stivhårede stængler og lancetformede, ligeledes stivhårede blade. Blomsterne er først rødlige, senere blåviolette.

 

Tæppe-oksetunge (Anchusa caespito­sa) er en rosetdannende plante, der hører hjemme på Kreta og i Lilleasien. Den bærer et utal af lysende himmel­blå blomster fra maj til september. Den er smuk på stenbede og tørmure. men kræver beskyttelse mod vintervæ­de og februarsol for at kunne overvin­tre. Kan eventuelt plantes i potter, som om vinteren flyttes ind i et kold­hus eller et alpinum.

 

Kærmindesøster er en nærstående art, som tidligere kaldtes Anchusa myosoti­diflora, men er omdøbt til Brunnera ma­crophylla. Se artiklen Kærmindesøster.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.365 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os